Svend Trøst
Svend Trøst, ('trofast svend'), dansk folkeviseskikkelse. I visen fra 1500-t. om Niels Ebbesen har han forud løsnet bjælkerne i Randers Bro, således at helten efter drabet på grev Gerhard kan ride ud af byen, og Svend Trøst derpå bryde
Svend Trøst, ('trofast svend'), dansk folkeviseskikkelse. I visen fra 1500-t. om Niels Ebbesen har han forud løsnet bjælkerne i Randers Bro, således at helten efter drabet på grev Gerhard kan ride ud af byen, og Svend Trøst derpå bryde
(Dansk litteraturs historie)
Svend Trøst er opkaldt efter ham, der ifølge sagnet hjalp Niels Ebbesen med at omstyrte den holstenske grev Gert i 1340. Det var Svend Trøst, der rev broen væk under de forfølgende soldater – der er storhed og håb i svenden
(Trap Danmark)
Svend Trøst er snild: »Niels Ebbesen gaar over Randers Bro,/de løbe efter ham saa fast;/efter gaar liden Svend Trøst,/Broen han efter ham kaste.« Trøst ødelagde broen over Gudenåen og stoppede forfølgerne. Ebbesen er national helt i B.S
(Dansk litteraturs historie)
Svend Trøst:Den samme dag, før aften komme,tjente han allerbedste. Denne forudgribelse har fået nogle til at mene, at visen må være sen, idet kronologien delvist brydes. Svend Trøst viser sig at tjene Niels Ebbesen ved at sikre ham
(Dansk Biografisk Leksikon)
Svend Trøst) blev det mest klassiske han hidtil havde skrevet, i en stil der står den engelske naturalistiske lyriks nær; også hans noveller fra denne tid har en fastere og mere afklaret form: Smaa Fortællinger, 1884 er en af de
(Dansk Biografisk Leksikon)
Svend Trøst i Ridderen af Randers Bro, Christian i Ole Lukøje, Aladdin og Griolet, den unge trommeslager der kryber over muren i Tambourmajorens Datter var opgaver, hvori Z. blev meget populær. Han var den ideale Casino-skuespiller, mandig og kæk
(Dansk litteraturs historie)
Svend Trøst, navnet på helten fra folkevisen om Niels Ebbesen. Uenigheden med brødrene Brandes voksede, da Drachmann ved Bjørnsons digterjubilæumsfest på Aulestad i 1882 oplæste et hyldestdigt til jubilaren, som modstillede Bjørnsons forfatterskab og det „halvt kritisk – jødisk – franske“ danske
(Symbolleksikon)
Svend Trøst sørger for, at Randers Bro bliver “kastet”. Visen slutter med et nationalt tableau: en fattig kone giver Niels et af sine brød (“leve”); det symboliserer, at hele folket hjælper til: “Så gæsted han en kærling, hun havde ikke
(Dansk Biografisk Leksikon)
svend til Flensborg hvor han 1827 efter svære sjælekriser og ved bibellæsning erfarede "Syndsforladelsens Trøst" (titlen på en gudelig traktat, han samtidig læste). Han sluttede sig til det lille hernnhutersamfund i byen, og det prægede hans kristendomsforståelse; også den vakte
(Dansk Biografisk Leksikon)
svend 1833 og indtrådte i byens brandkorps hvor han 1835 blev underbrandmester. 1838 udstillede han et tagværk på Charlottenborg. Et halvt år af sin otteårige svendetid tilbragte han i udlandet. 1841 nedsatte han sig som tømrermester i Kbh. Han medvirkede ved mange vigtige offentlige og private byggearbejder, og i en