Svea rike
Svea rike, det germanske folkeslag sveernes rige. Betegnelsen Svea rike har formentlig skiftet indhold flere gange, men kom fra 1300-t. til at betyde hele Sverige inden for dets middelalderlige grænser.
Svea rike, det germanske folkeslag sveernes rige. Betegnelsen Svea rike har formentlig skiftet indhold flere gange, men kom fra 1300-t. til at betyde hele Sverige inden for dets middelalderlige grænser.
Svea rikes häfder (1825) og Svenska folkets historia (1832-1836). Alt i alt var romantikken og konservatismen kun en fase i Geijers liv og værk. Klassikkens ånd opgav han aldrig, og efter en Englandsrejse 1809-1810 tilkom en skærpet sans
han bibliotekar ved Kungliga biblioteket og året efter rigshistoriograf. Han arbejdede især med Gustav 2. Adolfs tid og fremhævede tydeligt kongen på bekostning af aristokratiet. Hans hovedværk er Svea rikes historia under konung Gustaf Adolf den stores regering (1790-96).
Lunds Stift 1777 og medlem af Svenska Akademien fra 1786. 1755-89 var Celsius medlem af Riksdagen og støttede ivrigt Gustav 3.s magtovertagelse 1772. Hans hovedværk er Svea rikes kyrko-historia (1767-92), der beskriver udviklingen frem til 1022.
Svea rikes historia (1747-1762), der med sin klarhed og letlæsthed blev et standardværk. Som lyriker var han mindre original. Dalins på én gang elegante og kernefulde stil blev af afgørende betydning for udviklingen af moderne svensk prosa. Hans rationalisme
de bredte sig; at de i 500-t. skal have besejret göterne, er dog tvivlsomt. Fra 800-t. var sveer en fællesbetegnelse, som også omfattede göterne, og i løbet af middelalderen kom sveer til at betyde svensker, se Svea rike.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Rikets Svea Hovrätt); Maurits og Henrik af Oranien. 1642, samt Henrik IV og Gustaf Adolf. 1647, (alle rådhuset i Harderwijk). I. har endelig tegnet forlæg til bogillustrationer. Selvportræt i Kambyses' dom. 1634 (rådhuset i Harderwijk). Familie Forældre: Pieter I. (1569–1625) og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Svea Rikes Häfder, 1825 der er Oeijers genmæle til Fr. Runs. Fra studiet af den norrøne overlevering førtes M. til den danske; 1824 offentliggjorde han en undersøgelse, Om Kilderne til Saxos ni første Bøger og deres Troværdighed. Allerede i Sagabibliothek