Svanesøen
Svanesøen, ballet i fire akter med musik af Peter Tjajkovskij; opført første gang 1877 i Moskva med koreografi af Julius Reisinger (1827-92), men det er opsætningen fra 1895 i Sankt Petersborg med koreografi af Marius Petipa og Lev Ivanov
Svanesøen, ballet i fire akter med musik af Peter Tjajkovskij; opført første gang 1877 i Moskva med koreografi af Julius Reisinger (1827-92), men det er opsætningen fra 1895 i Sankt Petersborg med koreografi af Marius Petipa og Lev Ivanov
(Trap Danmark)
Svanesøen er et regnvandsbassin i Harrestrup Ådal lige øst for Motorring 4. Den har et opland på ca. 500 ha, hvorfra søen årligt modtager ca. 2,1 mio. m3 vand. Mange års belastning med især spildevand fra kloakoverløb har medført
Svanesøen. Hendes lange, magre krop og markerede ansigt blev desuden berømt via hendes tv-ballet-programmer. I 1990'erne arbejdede hun som instruktør med en række internationale opsætninger af klassiske russiske balletter som La Bayadère og Svanesøen. Sideløbende har hun
Svanesøen (1895). I den romantiske periode blev den klassiske ballets grundbegreber endeligt fastlagt, først og fremmest af den italienske danser, koreograf, lærer og teoretiker Carlo Blasis (1797-1878). I 1837 blev han chef for balletakademiet ved La Scala i Milano
Svanesøen (1877), Tornerose (1890) og Nøddeknækkeren (1892). Herudover rummer musikken hyppigt karakterdanse, hvor den musikalske lokalkolorit spiller en stor rolle. Marchen er også markant placeret, ikke mindst i de store og pragtbetonede balletter fra anden halvdel af 1800-t. Talrige
Svanesøen (1877) deres førsteopførelse her. Det samme gjaldt sovjetballetten Den røde valmue i 1927. Efter 2. Verdenskrig skiftede centrum i sovjetisk balletliv fra Kirov Teatret i Leningrad til Bolsjoj-balletten med Galina Ulanova som ledende ballerina og Leonid Lavrovskij (1905-67) som
med tilhørende melodier. Dansen er delvis improviseret på grundlag af udvalgte trin og parfigurer. Csárdás fik fornyet popularitet under revival-bevægelsen i Ungarn (ca. 1970). Som scenedans dukker csárdás op i balletter som Coppelia og Svanesøen. Se også Ungarn (dans).
Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren. Senest har Alexei Ratmansky beriget repertoiret med Nøddeknækkeren (2001) og Anna Karenina (2004), begge skabt sammen med scenografen Mikael Melbye. Balletmestrene skiftede hurtigt i 1990’erne: Johnny Eliasen 1995-97, Maina Gielgud 1997-1999 og Aage
Svanesøen, 1895) og i 1900-t.s scenedans med det moderne samfunds fascination af både det mytiske, det realistiske og det abstrakt-symbolske, udtrykt gennem Balanchines neoklassiske ballet og Grahams modern dance samt ekspressionistisk dans, postmodern dance, ny dans og andre
Svanesøen fik større betydning. Erik Bruhn ledede Operaballetten i Stockholm 1967-71 og The National Ballet of Canada i Toronto fra 1983 til sin død. I 2000 skabte Lennart Pasborg (f. 1946) dokumentarfilmen Erik Bruhn - I'm The Same Only