Suezkrisen
Suezkrisen var et militært opgør mellem Storbritannien, Frankrig og Israel på den ene side og Egypten på den anden, som fandt sted fra den 29. oktober til den 6. november 1956. Baggrunden for Suezkrisen I årene forud for krisen havde
Suezkrisen var et militært opgør mellem Storbritannien, Frankrig og Israel på den ene side og Egypten på den anden, som fandt sted fra den 29. oktober til den 6. november 1956. Baggrunden for Suezkrisen I årene forud for krisen havde
Suezkrisen Den Anden Arabisk-israelske Krig, også kendt som Suezkrisen, fandt sted i oktober-november 1956, hvor Israel angreb Egypten. Storbritannien og Frankrig stillede de krigsførende parter et ultimatum gående ud på, at de skulle trække deres styrker væk fra
Suezkrisen i 1956 Suezkrisen i 1956, udløst af Egyptens præsident Gamal Abdel Nassers nationalisering af Suezkanalen i juli 1956, resulterede i en mislykket britisk-fransk-israelsk militær aktion. Den blev imidlertid et vendepunkt i Israels historie. Den militære alliance med
Suezkrisen i 1956. Sammen med Frankrig og Israel forsøgte Eden at omgøre Egyptens nationalisering af Suezkanalen og at vælte oberst Nasser. Han fejltolkede imidlertid USA's politik, der gik ud på via FN at tvinge parterne til at trække sig
Suezkrisen i 1956. For idéen til og planlægningen af denne mission modtog Canadas udenrigsminister Lester B. Pearson i 1957 Nobels Fredspris. Siden da har konstante militære og civile bidrag til missioner i bl.a. Mellemøsten, Cypern, Vietnam, Cambodja, El Salvador, Angola
betydende global magt endte med Suezkrisen i 1956, har debatten om Storbritanniens rolle i verden i høj grad helt frem til i dag udfoldet sig inden for den doktrin om de nævnte tre indflydelsessfærer eller cirkler. Se også ’special relationship’.
Suezkrisen i 1956 resulterede i indsættelse af fredsbevarende FN-styrker. Endnu mere selvstændigt handlede Dag Hammarskjöld, da han under Congokrisen fra 1960 energisk forsøgte at hindre Katangaprovinsens løsrivelse. Hans holdning var, at når hverken Sikkerhedsrådet eller Generalforsamlingen kunne give et
Transjordaniens selvstændighed i 1946 omdannet til en national hær, men fortsat ledet af engelske officerer. Efter Suezkrisen i 1956 blev alle engelske officerer fjernet, og i 1969 blev betegnelsen Den Arabiske Legion opgivet til fordel for De Jordanske Væbnede Styrker.
Suezkrisen, kulminerede i oktober 1956 med, at Israel angreb Egypten og besatte hele Sinaihalvøen; Den Anden Arabisk-israelske Krig var en realitet. Det lykkedes Egypten at fastholde nationaliseringen efter krigen, og Nasser kom herefter til at fremstå som den faktiske
Suezkrisen i 1956; den blev et led i USA's containment-politik under den kolde krig. Doktrinen, som blev godkendt af Senatet i 1957, lovede økonomisk og militær støtte til lande i Mellemøsten i kampen for at modstå kommunistisk aggression