strega
Strega er en italiensk likør (40 % alkohol), der har sin karakteristiske smag fra ca. 70 urter, bl.a. mynte. Strega har en klar gul farve, der skyldes safran. Likøren er blevet fremstillet siden 1860 i Benevento i Syditalien.
Strega er en italiensk likør (40 % alkohol), der har sin karakteristiske smag fra ca. 70 urter, bl.a. mynte. Strega har en klar gul farve, der skyldes safran. Likøren er blevet fremstillet siden 1860 i Benevento i Syditalien.
Streg, vinkelmål svarende til 111/4°, dvs. 1/32 af 360°. Kompasser var tidligere inddelt i streger, der naturligt fremkommer ved fortsat halvering. Var der behov for nøjagtigere angivelser, kunne stregen underinddeles i halve og kvarte streger.
streg, (efter den amerikanske logiker Henry Maurice Sheffer, 1883-1964), logisk konstant, der betegnes med |, "uforenelig med". Hvis p og q er udsagn, er p | q falsk, hvis både p og q er sande, og sand i alle øvrige tilfælde
streger, der kan reproducere en pennetegnings karakter. Begrebet stregætsning dækker over forskellige, grafiske, teknikker til gengivelse af stregtegninger i henholdsvis kobbertryk (dybtryk), litografi (plantryk) og bogtryk (højtryk). Kobbertryk En metalplade (normalt af kobber eller zink) dækkes med en syremodstandsdygtig hinde
streg (ligne claire), der siden er blevet benyttet af mange europæiske serietegnere. En anden typisk belgisk stil er den visuelt dynamiske, komiske streg, som André Franquin fra 1946 udviklede i sin udgave af Splint & Co. (Spirou). Franquin har utallige
streg. Dette er stammen. Bag ved stregen afsættes de efterfølgende cifre som diagrammets blade. Herved fremhæves observationernes størrelsesorden, mens de mindre betydningsfulde cifre undertrykkes. Stamme- og bladdiagrammet kan derved benyttes til at afdække hovedtendenserne i et materiale. Men der kan
streger). Der anvendes op til seks prikker/streger pr. tegn, og en streg er tre gange længden af en prik. Varigheden mellem to enheder (prik og/eller streg) i et tegn svarer til længden af en prik. Varigheden mellem to tegn svarer
streg på nonius aflæses millimeterværdien på hovedmålestokken, hvorefter tiendedelsmillimeteren aflæses ved den streg på nonius, som falder sammen med stregen på hovedmålestokken. Nonius findes også med skalaer, der kan udmåle 0,05 mm og 0,02 mm; skalaen er her
streger. På hver streg er der boret 6-8 huller, hvori der kan anbringes pinde. I løbet af vagten isættes for hver udsejlet sømil en pind i den streg, der svarer til kursen; ved vagtens slutning er det derefter let
streger. På den forgyldte side ses desuden endnu et bånd yderst, der udelukkende består af streger og fungerer som en afslutning på motivet. De mange cirkler og de tværgående streger tolkes som en repræsentation af solen og dens stråler, muligvis