conativ
stræben, Conativ, se drift.
stræben, Conativ, se drift.
stræben. Til den sidste del svarer en række etiske dyder, karakterdyder, herunder mod, rundhåndethed, selvsikkerhed og mildhed. Til fornuften er knyttet intellektuelle dyder, hvoraf den vigtigste er fronesis, 'praktisk visdom'. Den er indsigt i det, som bidrager til det gode
stræben er eros. Her er, i komisk, burlesk form, en af ingredienserne i arven fra Grækenland, forestillingen om et oprindeligt ideelt hele, der med kærlighedens hjælp kan genskabes. I sin ufortyndede form går forestillingen ud på, at der findes en
stræber efter mange ting, men det bagvedliggende mål for al dets stræben er, og bør ifølge Bentham være, at opnå den størst mulige lykke, forstået som summen af glæde i forhold til lidelse. Det betyder ikke, at vi for enhver
stræben blev frigørelse fra dette lidelsesfulde kredsløb. Ikke så få religiøse ledere tog afstand fra de autoritative elementer i den officielle religion. De blev af de ortodokse betragtet som kættere. To af dem formåede at fremsætte en lære, der fik
stræber efter visdom', synes første gang brugt i Pythagoras' skole, måske om den, der stræber efter udødelighed. For Pythagoras og hans disciple bestod denne stræben for en stor del i matematiske overvejelser. Om Pythagoras er inspireret af egyptiske og babyloniske
stræben i eventuelle senere valg af andre handlemuligheder end de oprindelige. Viljen opfattes ofte som en sjælsevne eller som en indre kraft, men den nyere filosofi og psykologi har forkastet disse opfattelser. At postulere eksistensen af en sjælesubstans, der er
stræben, to modsatrettede idealer". I litteraturen kommer dette forhold til udtryk således, at forfatterne både stræber efter en ligeværdig plads i den dominerende kultur og besynger den sorte kulturs særegenhed. Grundlaget for den skrevne afroamerikanske tradition er de såkaldte eks
stræben mod at vende helt tilbage til en uorganisk tilstand, og denne stræben viser sig som aggression. Al aggression er således først og fremmest vendt mod organismen selv i form af ubevidste selvdestruktive tilbøjeligheder. Disses tilfredsstillelse er ikke lystfyldt, således
stræben. Sene studier Efter romanen opgav Manzoni fiktionen og udgav sprogteoretiske skrifter og historiske studier, fx La colonna infame (1842, Skamstøtten) om pestsmørerprocessen, der nævnes i romanen. Vigtig i hans bagage er arven fra oplysningstiden, men især moralfilosofferne fra 1600-tallet