Stonehenge
Stonehenge er et forhistorisk monument i Wiltshire i England. Stonehenge består af en cirkulær vold og grav, 110 m i diameter, og en cirkel af 30 store sten, 29,6 m i diameter, hvorpå hviler store overliggere. Inden for denne
Stonehenge er et forhistorisk monument i Wiltshire i England. Stonehenge består af en cirkulær vold og grav, 110 m i diameter, og en cirkel af 30 store sten, 29,6 m i diameter, hvorpå hviler store overliggere. Inden for denne
(Nordisk Mytologi)
Stonehenge, gigantisk stenmonument fra slutningen af stenalderen, ca. 2500 f.Kr., beliggende i Wiltshire, Sydengland. Det må have været den centrale helligdom i området. Stenenes placering viser, at soldyrkelse kan have fundet sted. Inspireret af en - urigtig - forestilling om druidernes (de
Stonehenge og New Grange Fra forskellige forhistoriske kulturer kendes kultanlæg, hvis orientering kan afspejle astronomiske observationer; oftest af simpel art, fx solopgang ved midsommer. Vidnesbyrd om komplicerede iagttagelser er omstridte. Britiske stencirkler som Stonehenge kan være opført efter bestemte månepositioner
tolkninger, bl.a. er det blevet sat i forbindelse med solkult og arkæo-astronomiske forhold. Geometriske opmålinger af skibssætningen har vist, at konstruktionen har stor lighed med det verdenskendte monument Stonehenge i England. Læs mere i Den Store Danske megalitisk astronomi
Stonehenge angiver bestemte sol- og månepositioner. Tilsvarende opdagelser gjorde man med de store neolitiske jættestuer New Grange og Dowth i Irland og Maes Howe på Orkneyøerne samt senere monumenter som skibssætningen Ales stenar i Skåne. I Danmark har statsskovrider Einar
Stonehenge i England (bygget ca. 3100-2000 f.Kr.) at være indrettet til astronomiske observationer. Der kendes observatorier fra Egypten (ca. 2600 f.Kr.) og Babylonien (ca. 2000 f.Kr.). De babyloniske var placeret på toppen af de berømte ziggurater. Endvidere har højkulturerne
Stonehenge, opført i stenalderen ca. 2500 f.v.t. Anlægget består af en cirkulær syv m høj vold og ni m dyb grav med en omkreds på 1,4 km og med fire indgange, der omslutter et areal på 11,5 ha
Stonehenge, som først fik sin endelige udformning i tidlig bronzealder. Fremstilling af kobber begyndte i Østeuropa og på Balkan allerede ca. 4500 f.Kr., og tiden, indtil dette metal blev erstattet af bronze, der er en legering af kobber og tin
Stonehenge og Avebury. Mange beretninger findes om, at korncirkler er dukket op i løbet af en nat. Flere vides med sikkerhed at være udført af mennesker, men andre hævdes fortsat at være af uvis oprindelse. I Danmark er der siden
Stonehenge (kendt for sit sommersolhvervssigt) og den imponerende jættestue Newgrange i Irland, hvis lange gang peger mod midvintersolopgangen. Anlæggene er hyppigst i NV-Europa, men tilsvarende systemer af anden udformning træffes mange andre steder. Et af de ældste findes ved