Stændertidende
Stændertidende, dansk tryksag udgivet 1835-48 i en udgave for hver af helstatens fire rådgivende provinsialstænder med referat af forsamlingernes debatter. Stændertidende blev afløst af Rigsdagstidende.
Stændertidende, dansk tryksag udgivet 1835-48 i en udgave for hver af helstatens fire rådgivende provinsialstænder med referat af forsamlingernes debatter. Stændertidende blev afløst af Rigsdagstidende.
år for den svenske adel i Riddarhuset i Stockholm, hvorunder fællesanliggender og -interesser drøftes. Adelsmöte blev indført i 1869 efter afskaffelsen i 1866 af adelens særlige standsprivilegier i Riksdagen. Hver adelsfamilie er ligesom i stændertiden repræsenteret med én mandlig stemme.
Stændertidende. Trods disse begrænsninger fik stænderne stor betydning for det vågnende politiske liv i enevældens sidste år og blev en forskole til det senere parlamentariske liv. Formidlet af en ny politisk presse behandlede de tidens store spørgsmål som trykkefrihed og
indeholder kronologisk ordnede, ordrette referater af forhandlingerne i Landstinget og Folketinget. Tillæggene er ordnet i fremsatte lovforslag, betænkninger fra udvalg m.m. og vedtagne lovforslag. Registre og noter binder de forskellige lovforslag, forhandlinger og love sammen. Forløberen for Rigsdagstidende var Stændertidende.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Stændertidende rummer i gengivelsen af hans taler og indlæg vidnesbyrd om udstrækningen af hans sagkundskab på alle forskellige felter af statsstyreisen, om den sikkerhed hvormed han i enhver debat stod rede med alle oplysninger der kunne tjene til bedre forståelse
(Dansk Biografisk Leksikon)
Stændertidende og 1843–44 var han inspektør ved forskellige industriudstillinger. I den følgende halve snes år udfoldede han et stort og efterhånden meget påskønnet arbejde inden for Industriforeningen der betroede ham en række praktiske opgaver. Han sendtes således to gange
(Dansk Biografisk Leksikon)
stændertidende, men 1842 lod han sig af stænderforsamlingen lede til at forbyde P. Hiort Lorenzen at tale dansk. Han stemte 1846 imod forslaget om Slesvigs optagelse i det tyske forbund, men protesterede s. å. sammen med otte andre Kielprofessorer mod
(Danmarkshistorien)
Stændertidende mangelfuld. Stænderforsamlingernes lukkede døre var betegnende for de vilkår, der gjaldt for den offentlige politiske debat i 1830'rne. Der eksisterede censur i Danmark. Krigsårene fra 1807 til 1814 havde medført en skærpelse af trykkefriheds-ordningen af 1799. I
(Danmarkshistorien)
Stændertidende – indtraf følgende: „Kort før mødets slutning bad den deputerede fra Sønderborg præsidiet om at turde henvende nogle ord til den kgl. hr. kommissarius, og efter erholdt tilladelse talte samme dansk. Den kgl. hr. kommissarius: Hvis den hr. deputerede ønsker
(Danmarkshistorien)
stændertiden, hvor det kun tilkom dem at lyde. De følgende 35 års forfatningskamp om den reviderede grundlov var udadtil en magtkamp mellem store og små bønder, men indadtil den danske bondestands kamp for at erkende sin egen styrke i et