Stålpagten
var en tysk-italiensk militærpagt indgået i maj 1939. De to lande lovede bl.a. at bistå hinanden i tilfælde af "krigeriske forviklinger" med tredjelande. Læs mere i Den Store Danske Aksemagterne
var en tysk-italiensk militærpagt indgået i maj 1939. De to lande lovede bl.a. at bistå hinanden i tilfælde af "krigeriske forviklinger" med tredjelande. Læs mere i Den Store Danske Aksemagterne
Stålpagten i maj 1939, hvormed de to stater bl.a. forpligtede sig til at støtte hinanden i tilfælde af væbnet konflikt med tredjemagt. Stålpagten forhindrede dog ikke Italien i at erklære sig for ikke-krigsførende, da Tyskland i september 1939 angreb
Stålpagten med Tyskland. Også Japan havde siden 1931 gennemlevet en militarisering af samfundet, og i slutningen af 1930'erne, da det var gået i krig mod Kina, befandt landet sig under kontrolleret krigsøkonomi. Den internationale afrustningskonference i Genève var strandet
Stålpagten i 1939, som forpligtede Italien til at kæmpe på tysk side i en mulig krig. Efter krigsudbruddet i september 1939 søgte han så længe som muligt at holde Italien ude af krigen. Da Aksemagterne i 1942 led flere nederlag
Stålpagten med Hitlers Tyskland i 1939, der førte Italien med ind i næste storkrig. Nationalismen tilførte imidlertid også fascismen en konservativ juridisk kultur i skikkelse af Alfredo Rocco. Denne skulle få stor betydning for opbygningen af det fascistiske diktatur og
Stålpagten med Hitler det følgende år fik Italien ind i 2. Verdenskrig som Tysklands allierede. Med krigserklæringen mod Frankrig i juni 1940 blev Italien aktiv krigsdeltager. Med Mussolini ved roret levede Italien 1800-t.s nationsmodel ud i sin yderste katastrofale
Stålpagten 1939 med Italien. Under Den Spanske Borgerkrig støttede Tyskland Franco militært. I september 1936 gav Hitler med en hemmelig fireårsplan ordre til at gøre den tyske økonomi krigsklar i løbet af fire år. I marts 1938 blev Østrig indlemmet