humor
spøgende. Det er dog "en spøg gennem tårer", da man resigneret må erkende, at det store altid er behæftet med det ringe. Hvor man med Bergson ler ad nogen, ler man med Høffding med nogen ud fra den humane holdning
spøgende. Det er dog "en spøg gennem tårer", da man resigneret må erkende, at det store altid er behæftet med det ringe. Hvor man med Bergson ler ad nogen, ler man med Høffding med nogen ud fra den humane holdning
Spøgelse, se spøgeri.
spøgelser er fx dødninge, gejster, gespenster, spektra, ånder og arme sjæle. Der skelnes mellem egentlige spøgelser, der kan påvirkes af omgivelserne, fx af iagttageren, og gengangere eller genfærd, der er umulige at komme i kontakt med, men blot går igen
Spøgelse (1902, i bogform 1907), Den kongelige Gæst (1902, i bogform 1908) og Livets Kilde (1903). De kredser om Lykke-Pers grundtema: den elementære menneskelige livslysts hæmning gennem den patriarkalske fader og den kristne, altødelæggende samvittighed — det store spøgelse. Men
spøgelser, indtil de får oprejsning. Hos kineserne har mennesket en po-sjæl og en hun-sjæl. Po-sjælen kan blive en gui, dæmon eller spøgelse, hvis den ikke får sine retmæssige begravelsesritualer. Hun-sjælen til gengæld bliver en shen, de
spøgelser og sjælevandring. Hos de fleste naturfolk antages sjælen at være skueplads for kampe mellem åndelige kræfter og genstand for magisk påvirkning. Bakongofolket mener, at en sund sjæl er "rund" (sammenhængende, harmonisk), men at heksekunster kan få den til at
Spøg til side, det spøger). I sin galgenhumoristiske berlinerkomedie One, Two, Three (1961, En, to, tre og et lillebitte hop) gav Billy Wilder vennen Friedrich Hollaender en cameo-rolle som livstræt østberlinsk dirigent, der fremfører traveren Yes, We Have No
Spøgelser, ånder og dæmoner Spøgelser og andre former for besættelser overtog i løbet af 2010'erne for zombier og vampyrer. Særligt to film fremstår centrale: The Conjuring og Insidious, begge af James Wan (f. 1977). En række andre spøgelsesfortællinger fulgte
Spøgelse Derudover finder man også den planetariske tåge “Jupiters Spøgelse” (NGC 3242) i Hydra: Den ses ikke med det blotte øje, men blev første gang observeret af astronomen William Herschel i 1785. Hydra i mytologien Hydra er én af de
til. Bogen bekræfter eksistensen af hekse med onde, overnaturlige, magiske kræfter. Herudover forsvarede han også eksistensen af spøgelser og sjælens præeksistens. Glanvills forsøg på videnskabeligt at bevise, at der findes hekse og spøgelser, blev betragtet som en afvisning af ateismen.