soubrette
Soubrette, (fr., afledn. af oldfr. dial. soubrar 'overdrive, gå for vidt', af lat. superare 'overgå, overstige'), den unge, slagfærdige og intrigerende kammerpige i komedier, operaer og operetter som fx Holbergs Pernillefigurer. Se rolle.
Soubrette, (fr., afledn. af oldfr. dial. soubrar 'overdrive, gå for vidt', af lat. superare 'overgå, overstige'), den unge, slagfærdige og intrigerende kammerpige i komedier, operaer og operetter som fx Holbergs Pernillefigurer. Se rolle.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Soubrette, fr. af lat. sobrius ‘ædruelig’, ‘beskeden’, ‘snild’, rollefag som ung slagfærdig, intrigerende kammerpige i klassiske komedier, med udspring i commedia dell’artes tjenestepige. S er den kvindelige hovedpersons fortrolige. Hun danner gerne makkerpar med tjenerfiguren, og hendes primære funktion
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
soubrette. Holbergdebuten i 1835 blev en stum minirolle netop som soubrette i Barselstuen. Direktionen lancerede hende uden held i elskerindefaget. Som tjenestepige i folkekomedien fra Nyboder Capriciosa, 1836, var hun tilbage i sit rette element. Louise Phister og Ludvig P
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
soubrette til tragediennerollerne i russisk bravurstil skyldtes lige dele viljestyrke, stædighed og de rette menneskers forståelse for Heidi Ryoms talent på rette tid. Heidi Ryom startede som niårig på Det Kgl. Teaters balletskole og blev som sine samtidige Lis Jeppesen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soubrette, ville blive hendes område. Hertil var hendes fiffige ansigtsudtryk, sangstemme og joviale, slagfærdige tale velegnet. Hendes Pernille blev urtypen for fremstillingen af den holbergske pige og som sådan berømmet af P. Rosenstand-Goiske og K.L. Rahbek; bedst lykkedes for
(Dansk Biografisk Leksikon)
soubrette før Caroline Walter, kunstnerisk set vandrende i "Naturens Spor" som W. Abrahamson skrev om hende. Hun hørte til de aktører der, hed det i en beretning af 1756 fra direktionen, "fast i ethvert Stykke ikke alene have Rolle, men
(Dansk Biografisk Leksikon)
soubrette, men også anvendelig i lystspillet og tragedien – for hvem de københavnske privatscener stod åbne skønt hun undertiden foretrak årelange udflugter til Bergens teater (1868–69; 1873–75) og provinserne. I tre perioder var hun knyttet til Folketeatret hvor hun
(Dansk Biografisk Leksikon)
soubrette; Christine i Et Eventyr i Rosenborg Have, Barberina i Figaros Bryllup og kammerpigen i Tilfældet har Ret var blandt hendes opgaver. 1856 blev hun kgl. ansat. Nogen kunstnerisk udvikling var der ikke i S.s. evne, men hun fik alligevel
(Dansk Biografisk Leksikon)
soubrette end verdensdame og blev aldrig dannet i konventionel forstand. Men en naturbegavelse var hun, hjertelig og sprudlende, og Jens Juel malede gentagne gange hendes dejlige skikkelse. Fra 1780 til ca. 1790 var hun teatrets mest yndede aktrice i roller
(Gyldendals Teaterleksikon)
soubrette og tragedienne, og nåede i løbet af de næste 11 år at optræde i 124 roller. 1774 ægtede hun kammersekretær T C Walter, fra hvem hun, for tiden ret usædvanligt, lod sig skille i 1780. Lederen af teatrets overtilsynskommission