Soliman
Soliman, se Süleyman.
Soliman, se Süleyman.
i København 1753-75, derefter i Italien og fra 1784 som hofkapelmester og pædagog i Sankt Petersborg. Sarti skrev omkring 75 operaer, kirke- og kammermusik. Hans kendteste danske værker er syngespillene Soliman den Anden (1770) og Tronfølgen i Sidon (1771).
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soliman II som han publicerede i Antwerpen den 21.4.1574. Ifølge den opnåede han, ved allerede som barn at plage sine forældre, at blive sendt i lære hos en guldsmed i Lübeck hvor han lærte at arbejde med metal og ædelsten
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soliman den Anden (8.10.1770) gjorde hun som den franske Roxelane i tyrkiske bukser et uudsletteligt indtryk på datiden. P. Cramer har i en række scenetegninger (Soliman den Anden, De tvende Giærrige, Kiøbmanden i Smyrna, Bondepigen ved Hoffet) givet eftertiden et
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soliman den Anden som han havde komponeret til en tekst af C. S. Favart. Dette værk, hvor S. søger at bejle til modesmagen ved meget virkningsfuldt at efterligne tyrkisk janitscharmusik, gjorde stor lykke med den charmerende Caroline Halle (senere Walter
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soliman den Anden forevigede Jens Juel hendes lade ynde, og allermest beundret var hun når rollen krævede konstrueret naivitet eller enfoldighed eller sprudlende friskhed (fx opvartningspigen i Kinafarerne). P. var en ungdommens fremstiller: på scenen mester i det skalkagtige pikanteri
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soliman den Anden og Tronfølgen i Sidon, men tillige rammer dog satiren også den italienske opera i almindelighed. En næppe troværdig tradition fortæller at Wessel over for S. skal have skjult at værket var en parodi, og at musikken derfor
(Dansk Biografisk Leksikon)
Solimans historie baseret på et tyrkisk manuskript. På grund af sin store lærdom nød han ganske vist ikke ringe anseelse -han blev 1667 kaldet til et professorat i Königsberg som han aldrig tiltrådte; men han opnåede desværre ikke de udnævnelser
(Dansk Biografisk Leksikon)
Soliman den Anden der blev opført nogle få gange på Det kgl. teater i 1776 men ikke kunne slå Sartis meget populære syngestykke af samme navn af marken. Ved senere opførelser benyttedes dog en blanding af de to arbejder. I
(Gyldendals Teaterleksikon)
Soliman i Aladdin. Men Rs talent omfattede også de lettere og komiske genrer som Saft i Oehlenschlägers Sovedrikken med musik af C.E.F. Weyse 1822, Per Degn i Holbergs Erasmus Montanus 1821 og Falstaff i Shakespeares De muntre Koner i Windsor