Snorre
Snorre, se Snorri Sturluson.
Snorre, se Snorri Sturluson.
(Nordisk Mytologi)
Snorre, Snorri Sturluson, ca. 1178-1241, islandsk forfatter. Som middelalderens vigtigste kulturpersonlighed i Norden var Snorre - lidt ligesom Grundtvig 600 år senere - aktiv på en lang række felter: som forfatter, skjald, litterat, historiker, høvding (og i perioder lovsigemand) og politiker
Snorres Edda"). Desuden har mange i nyere tid anset Snorre for også at være forfatteren til Egil Skallagrímssons saga. Hans sagaer betegner kulminationen af den islandske middelalderlige historieskrivning, både i kraft af deres klassiske sagastil og af den historieopfattelse, der
Snorres Edda er et islandsk værk tilskrevet Snorri Sturluson. Læs mere i Den store Danske eddadigtning
Snorre kalder søen for Logr, og der er tradition for at opfatte den som Mälaren. Snorre omtaler, at Gefion blev gift med Odins søn Skjold, den første konge i Lejre Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
Snorres egen indsats som historieskriver og stilist. I en prolog redegør han for sine kritiske principper og fremhæver skjaldedigte som sine pålideligste kilder. I sin anvendelse af skjaldekvad og ældre prosaberetninger undertrykker Snorre gerne overnaturlige forklaringer til fordel for en
Snorre fortæller i sin Edda, hvordan den smukke og gode Balder drømmer onde drømme om sit liv, og hans mor Frigg tager alverden, på nær den ubetydelige mistelten, i ed på ikke at ville skade Balder. Under gudernes leg arrangerer
Snorres norske kongesagaer (Heimskringla, 1230'erne) måle sig med Gesta Danorum i omfang og udførelse. Men hvor Snorre skrev på norrønt, kunne Saxo med sit klassiske latin opnå større historisk klangbund i sin tekst ved at gå i dialog med
hunkønsform af aser. Det er i den nordiske mytologi de gudinder, der hører til asernes slægt. I Snorres Edda er 14 asynjer nævnt ved navn, heriblandt Frigg, Freja og Gefion. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
Snorres Edda nærede jætten Ymer med sin mælk, og som slikkede Bure frem af de salte sten. Bure blev stamfader til aserne og dermed til Odin. Motivet er i dansk kunst brugt af bl.a. Nicolai Abildgaard i maleriet Ymer dier