baratteri
Baratteri, (fr. baraterie skibsførers underslæb, it. baratteria (hist.) handel med embeder), skipperens el. mandskabets pligtovertrædelser til skade for rederen el. ladningsejeren.
Baratteri, (fr. baraterie skibsførers underslæb, it. baratteria (hist.) handel med embeder), skipperens el. mandskabets pligtovertrædelser til skade for rederen el. ladningsejeren.
skippere, brandmænd eller skuespillere. I modsætning til middelalderens lav beskæftigede de antikke collegier sig ikke med løn- og prisfastsættelse. Collegierne blev ledet af en patron, der udadtil repræsenterede medlemmernes interesser. Medlemskab var åbent for folk med forskellige former for retsstilling
Skipperen bruger også sin kost som sigtemærke for de øvrige spillere for at markere, hvor stenen ønskes placeret. I Europa anvendes oftest koste af hestehår eller kunstprodukter, mens koste i Canada og USA ofte er "heksekoste" af majsstrå. Alle spillere
skippere, som betalte Sundtold for at passere, så i 1560 gav Frederik 2. ordre til opførelse af fyr på Skagen, Anholt og Kullen. Flydende afmærkning findes der ikke megen konkret viden om før middelalderens slutning. Her brugtes opankrede tønder, koste
navn på mønthed, se øre), udførselstold, som en skipper måtte udrede inden afgang fra norsk havn, eller en landingsafgift for skibe, der ankom fra udlandet. Norske skippere slap for afgiften engang i 1100-t., islandske i 1262 ved gamli sáttmáli.
skippere, færgemænd og vognmænd, inden for et eller i nogle tilfælde flere fag i en købstad til varetagelse af medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. Også købmandslav og lav for andre handlende forekom i tiden efter Reformationen. Lavene var et
skippere i 1600- og 1700-t., idet de ejede eller havde anparter i et skib. Disse små skibe drev i Østersøen og Kattegat en omfattende fragtfart med øl, korn og tømmer mellem havnene i Nordtyskland, Østdanmark, Vestsverige og Sydnorge. Læs
skippere tog sig af det navigatoriske og sejladsmæssige. Behov for uddannelse efter 1600-tallet Udviklingen af det fuldriggede sejlførende orlogsskib, hvor kanoner var det primære kampmiddel i skib-mod-skib-kampe, medførte en ny taktik til søs. Den indebar, at
skippere havde sejlads til Sydamerika og Kina. Der var adskillige skibsværfter, og agent Jørgen Bruhn (1781-1858) var en af monarkiets største redere. Fra 1830'erne var Aabenraa præget af de nationale modsætninger mellem dansk og tysk. Da byen 1864-1920 var
(Trap Danmark)
skippere. Da Hanne og Poul Sørensen havde boet i huset et par år, havde de fået sparet sammen til at bygge et skib, hvoraf de selv ejede halvparten. Skibet Adolph skulle på sin første tur til Island i 1884, men