Sidon
Sidon, oldtidens navn på den libanesiske by Saida.
Sidon, oldtidens navn på den libanesiske by Saida.
Sidon er en meget gammel by, allerede omtalt i Amarnabrevene i Egypten fra 1300-t. f.Kr. som leder af en antiegyptisk koalition. Desuden er byen nævnt i teksterne fra Ugarit sammen med Tyrus. I jernalderen var Sidon den vigtigste by
fundet 1887 på den kongelige gravplads i Sidon og var måske lavet til Sidons sidste konge, Abdalonymos, der blev sat på tronen af Alexander den Store og regerede 333-311 f.Kr. Den findes nu på det arkæologiske museum i Istanbul.
Sidon og øen Tyrus. Endvidere grundlagdes langs hele Middelhavet talrige fønikiske kolonier. Klimaet er meget regnfuldt, og i oldtiden var der store skove med fyrretræer, cedertræer og cypresser; kalksten, marmor, brunkul, jernmalm og sand, som brugtes til glasfremstilling, fandtes også
én af Baals gemalinder og skytsgudinde i Sidon. Astarte blev i oldtiden sammenlignet med Ishtar og Afrodite. Hun omtales i Det Gamle Testamente og kendes fra fønikiske, ugaritiske og egyptiske tekster. Læs mere i Den Store Danske kanaanæere kanaanæisk religion
Sidon og Tyrus, spillede den en rolle som formidler af handelen mellem de orientalske riger og Middelhavslandene samt som leverandør af materiel og mandskab til søkrigsførelse. De fønikiske byer nød til gengæld særlige frihedsprivilegier; således havde Byblos under perserne ret
Sidon og Tyros de mest fremtrædende, og blandt de fønikiske kolonier blev Karthago langt den vigtigste. Etrurien var opdelt i 12 bystater, heriblandt Cerveteri, Tarquinia og Vulci, før landet blev erobret af romerne i 200-t. f.Kr. Rom var selv
i århundrederne f.v.t. i Beirut og Sidon samt i de fønikiske kolonier i Middelhavsområdet, fx Cypern, Sardinien og Karthago. Eshmun sammenstilledes undertiden med gudinden Astarte og blev identificeret med den græske lægegud Asklepios. Læs mere i Den Store Danske Fønikien
Eshmunazar, (fønikisk '(guden) Eshmun har hjulpet'), var konge af Sidon i Fønikien i begyndelsen af 400-tallet f.v.t. Eshmunazar kendes fra den fønikiske indskrift på hans sarkofag, som nu opbevares i Louvre.
Sidon, Tyros og på Cypern, spredtes med de fønikiske kolonier i Middelhavsområdet helt til Marokkos og Spaniens atlantiske kyster. Det fønikiske sprog blev i århundrederne før vor tidsregning i sit hjemland fortrængt af græsk i overklassen og af aramæisk i