Sevansøen
er Armeniens største sø; den dækker et område på 1360 km2. Søen ligger i 1900 meters højde syd for Lille Kaukasus og afvandes af floden Razdan til Araks og Det Kaspiske Hav. Søen fungerer som reservoir for seks vandkraftværker på
er Armeniens største sø; den dækker et område på 1360 km2. Søen ligger i 1900 meters højde syd for Lille Kaukasus og afvandes af floden Razdan til Araks og Det Kaspiske Hav. Søen fungerer som reservoir for seks vandkraftværker på
Sevansø og er en biflod til Araks, grænsefloden til Tyrkiet og Iran. De armenske floder er ikke sejlbare, men de stejle løb og den store vandføring udnyttes til elproduktion og kunstvanding. Klimaet i det bjergrige område er meget varieret med
Sevansøens spejl. Armenien forsynede resten af Sovjetunionen med en række subtropiske afgrøder som frugt (bl.a. abrikoser, vandmeloner og figner), grøntsager (især tomater) og vin. I 1988 ramtes de nordlige egne med byerne Leninakan (nu Gjumri) og Spitak af et voldsomt
Sevansøen syd for Kaukasus. Efter byer i området betegnes tæpperne bl.a. bordjalou, karatjof, karaklis, lombalo, lori-pombak og shulaver, der hver for sig har karakteristiske mønstre: store, enkle geometriske figurer og klare farveflader med en varierende detaljerigdom. Ulden er fin