Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse blev stiftet i 1759. Se akademi – litterære akademier.
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse blev stiftet i 1759. Se akademi – litterære akademier.
skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, også kaldet Det smagende Selskab. Med støtte i Ove Høegh-Guldbergs nationale kulturpolitik udskrev selskabet litterære prisopgaver. Besvarelser herfra blev sammen med andre litterære bidrag trykt i Selskabets Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse (stiftet 1759). Inden for disse rammer udviklede tiden sine fundamentalt nye tanker om den ordnede verden, sine begreber om moral og mild, human kristendom og ikke mindst sine sproglige dannelsesidealer. Med basis
Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse Nexø en pengepræmie for Ditte Menneskebarn. I 1946 blev romanens tre første bind filmatiseret af Bjarne Henning-Jensen. Filmen indgår i Kulturkanon. Ditte Menneskebarn foreligger i dag på tyve forskellige europæiske og
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, hvis program han formulerede. 1761 flyttede han som informator for arveprins Frederik til hovedstaden, hvor han døde kun 40 år gammel. Sneedorff fik betydning ved sin indsats for det danske sprog og
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses Pris ("for en betydelig sproglig/litterær kulturindsats") 1999, Holberg-Medaljen 2005 og Svenska Akademiens nordiska pris 2015. I 2001 blev han æresdoktor ved Lunds Universitet. Læs mere i den store danske litteraturkritik
(Dansk litteraturs historie)
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse i 1759. Selskabet fremlagde hvert år to emner til prisopgaver, der blev belønnet og udgivet af selskabet. I Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger fredag den 21. december 1759 kunne man læse om selskabet
(Dansk litteraturs historie)
Selskab og Det Danske Litteraturselskab, der senere blev opsuget i Drejers Klub, med Ewalds ven Werner Abrahamson som den drivende kraft. I modsætning til de statsligt funderede som Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse (Det Smagende Selskab) blev
(Dansk Biografisk Leksikon)
selskab ham dets skrifter til udgivelse, det samme gjorde 1781 Selskabet for de skiønne og nyttige videnskabers forfremmelse samt Jacob Langebeks Selskabet for fædrelandets historie og sprog. 1778-82 var han redaktør af Lærde Efterretninger. Allerede i sin levetid blev
(Dansk litteraturs historie)
Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse og udgivet af Selskabet i 1761 og 1764. Men Tullins hovedværk er bryllupsdigtet „En Maji-Dag“, som består af to dele. Sidste del, litteraturhistorisk den mindst interessante, er det egentlige bryllupsdigt, formet