secale
Secale er et latinsk ord for rug.
Secale er et latinsk ord for rug.
Secale, er en slægt i græsfamilien (byggruppen), der efter nyere opfattelse kun omfatter to vildtvoksende arter samt den dyrkede rug, Secale cereale. Det er høje aksgræsser med to-tre-blomstrede småaks; yderavnerne er sylespidse, og dækbladet løber ud i en
Secale cornutum er et latinsk udtryk for meldrøje.
Secale). Tidligere, da meldrøje var udbredt, blev svampene malet med kornet og forårsagede derved forgiftninger, jf. hellig ild. I nyere tid har alkaloiderne dannet udgangspunkt for syntese af lysergsyrediethylamid (LSD), der ligesom visse andre svampealkaloider, fx psilocybin og kaktusalkaloidet meskalin
Secale cereale), og selvbestøvning har tit afløst fremmedbestøvning, fx hos ris (Oryza). Kulturplanterne er på den måde blevet nemmere og bedre at dyrke for mennesker end deres vilde stamformer, og samtidig er kulturplanterne blevet mere eller mindre afhængige af at
Secale cornutum eller meldrøjer), som er svampens hvilelegeme. Sklerotierne indeholder stoffer, der er meget giftige for mennesker og dyr (se secalealkaloider), bl.a. ved at forårsage ergotisme (eller hellig ild), der giver fra kildrende fornemmelser ("kriblesyge") til følelsesløshed og koldbrand i
Secale cereale) majs (Zea mays) arter af ris (Oryza) durra (Sorghum bicolor) hirse (Panicum miliaceum) arter af amarant (Amaranthus) quinoa (Chenopodium quinoa) arter af melbanan (Musa) Stivelse i underjordiske stængelknolde kartoffel (Solanum tuberosum) taro (Colocasia esculenta) arter af amorphophallus (Amorphophallus
secale) som faderplante. Formålet er at forene rugens vinterfasthed med hvedens bedre egenskaber for stråstyrke og kerneudbytte. De første krydsninger blev foretaget i slutningen af 1800-t., men først i 1930'erne tog arbejdet fart i bl.a. Sverige, Polen og