Sankt Knudsgilder
Sankt Knudsgilder, se Knudsgilder.
Sankt Knudsgilder, se Knudsgilder.
Knudsgilder, som var sammenslutninger af danske købmænd rundtom i Østersøområdet og i danske byer. Selv havde Knud Lavard været senior og defensor i det gilde i Slesvig, hezlagh, der var med til at hævne drabet på ham og som kan ses som en forgænger for knudsgilderne. Knud Lavard vises i
(Danmarkshistorien)
Sankt Knudsgilder i kongens rige, at indsende en afgift til Sankt Knuds helligdom i Ringsted. Omkring 1190 tog Knud 6. alle Sankt Knuds gildebrødre under sin beskyttelse. Fuldstændige og omfattende gildeskråer er bevaret vedrørende Sankt Knudsgilder i Flensborg, fra ca
(Danmarkshistorien)
Sankt Knudsgilde i København i 1478 delvis overtages af stadens vognmænd, og i 1515 kan vi se, at Sankt Andreasgildet er blevet til tømrerlav. Omvendt giver de tidlige lavsskråer ofte et fingerpeg om fagets religiøse tilknytning. Lavsseglet kunne f.eks. indeholde
(Danmarkshistorien)
Sankt Knudsgildets oprettelse, og fra 1250'erne med gilderne i den nye Sankt Eriks navn. Men købstæderne fik gildemæssige sammenslutninger på mindre ophøjede niveauer end disse to kongelige gilder. De omfattede medlemmer med social status og økonomiske interesser der var
(Trap Danmark)
Sankt Knudsgilde, som man i øvrigt ikke ved meget om, og der var også en række håndværkerlav på linje med andre byer på samme tid. Der var bl.a. et smedelav, et skomagerlav og et skrædderlav, der havde religiøse og sociale
(Trap Danmark)
Sankt Knudsgilde. Seglet viser den kronede kong Knud den Hellige, der sidder på en bænk; i venstre hånd holder han et liljescepter. Seglets omskrift lyder: SIGILLUM SANCTI KANUTI DE LESHØ (»Hellig Knud af Læsøs segl«). Seglet menes at stamme fra
(Danmarkshistorien)
Sankt Knudsgilde i Visby. Det hedder heri: „Ligesom Gud, alles styresmand, har skabt forskellige lemmer under ét hoved og givet dem forskelligt virkefelt, har han på samme måde efter forholdenes og tidernes vekslen fastlagt, hvad folk har at gøre. Derfor
(Trap Danmark)
Sankt Olai Kirke, Sankt Hans Kirke og Sankt Catharinæ Kirke. Kirkerne var skudt op omkring knudepunktet, hvor de tre veje mødtes, og er, bortset fra den middelalderlige byplan i bykernen, de eneste fysiske spor efter Hjørrings middelalder.Hjørring havde også et Knudsgilde
(Danmarkshistorien)
Sankt Knuds Gilde, som havde sit centrum i Ringsted ved helgenens grav og som kongen selv var indtrådt i som medlem 1177. Når danske købmænd i England i 1200-årene lejlighedsvis kaldes „kongelige danske købmænd”, er deres medlemskab af Knudsgildet