Sankerib
Sankerib, død 681 f.Kr., konge af Assyrien fra 704 f.Kr.; søn af Sargon 2. Sankerib udbyggede Ninive og gjorde byen til sin hovedstad. I 703 f.Kr. måtte han nedkæmpe et babylonisk oprør ledet af Marduk-apla-iddina (d. ca. 694; i
Sankerib, død 681 f.Kr., konge af Assyrien fra 704 f.Kr.; søn af Sargon 2. Sankerib udbyggede Ninive og gjorde byen til sin hovedstad. I 703 f.Kr. måtte han nedkæmpe et babylonisk oprør ledet af Marduk-apla-iddina (d. ca. 694; i
Sankerib finde en ny efterfølger. Han valgte en af sine yngre sønner og forbigik dermed den ældste søn. Dette medførte en paladsrevolte, hvorunder Sankerib blev myrdet. Efter seks års regulær borgerkrig lykkedes det dog Sankeribs udvalgte søn, Assarhaddon (680-669 f.v.t
Sankerib blev Ninive en verdensby. Byen nåede sin største udstrækning på omkring 750 ha og var omgivet af en ca. 12 km lang mur med 15 porte. På akropolen Kuyunjik lod Sankerib bygge et af oldtidens prægtigste paladser, som han
Sankerib, der udpegede ham som sin efterfølger på tronen. Efter drabet på Sankerib måtte Assarhaddon dog kæmpe mod sine brødre om kongemagten. Han vandt og genopbyggede Babylon, som hans far havde ødelagt i 680 f.Kr. Efter at have erobret Palæstina
Sankerib (704-681 f.Kr.) til sidst mente, at en konfrontation var uundgåelig. I 689 beordrede han Babylon ødelagt, hvilket vakte både forfærdelse og vrede ikke kun i Babylonien, men også i Assyrien. Sankerib blev myrdet af sine egne hoffolk, og
Sankeribs 48 km lange kanal til Ninive fra omkring 690 f.v.t. Heri indgik en 280 m lang akvæduktbro, som på arkader eller piller førte akvædukten over en floddal ved Jerwan i det nordlige Irak. Først med romernes samfundsorganisation, bygge- og
Sankeribs mordere flygtede. Ararat var identisk med det fra assyriske kilder kendte rige Urartu, der mellem 800-tallet og 500-tallet f.Kr. omfattede hele Østarmenien, dvs. det meste af det område i Tyrkiet, Irak og Iran, som i dag bebos
Sankeribs tid (704-681 f.v.t.). Skønt udforskningen af Assur begyndte i 1821, foregik systematiske udgravninger først i 1903-1913 under den tyske arkæolog Walter Andrae. Assurs beboelseshistorie strækker sig fra 2500-tallet f.v.t. og frem til 256 e.v.t., da den
Sankerib, 704-681 f.Kr., indtil Assyriens fald i 612 f.Kr. blev den gamle by Ninive (nu en del af Mosul) rigets hovedstad. To store paladser med relieffer kendes herfra. Under Assurbanipal, 668-627 f.Kr., nåedes højdepunktet inden for assyrisk reliefkunst
Sankerib i 689 f.v.t. Kong Nebukadnesar 2. (604-562 f.v.t.) iværksatte et omfattende genopbygningsprogram, og Babylon blev samtidens største by. I perioden 539-331 f.v.t. var Babylon en del af Perserriget. Derefter ville Alexander 3. den Store gøre byen til