Salmernes Bog
er en del af Det Gamle Testamente, der består af fem mindre samlinger: 1-41; 42-72; 73-89; 90-106; 107-150. Ifølge en gammel tradition var kong David forfatter til de fleste af salmerne, mens nogle af dem
er en del af Det Gamle Testamente, der består af fem mindre samlinger: 1-41; 42-72; 73-89; 90-106; 107-150. Ifølge en gammel tradition var kong David forfatter til de fleste af salmerne, mens nogle af dem
er det samme som Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. En gammel tradition anså kong David for at have forfattet salmerne. Læs mere i Den Store Danske Salmernes Bog
bog Nehemias' bog Esters bog Jobs bog Salmernes bog Ordsprogenes Bog Prædikerens Bog Højsangen Esajas' Bog Jeremias' Bog Klagesangene Ezekiels Bog Daniels Bog Hoseas' Bog Joels Bog Amos' Bog Obadias' Bog Jonas' Bog Mikas Bog Nahums Bog Habakkuks Bog Sefanias
Bog og Salmernes Bog, som fik betydning for kirken. For også i sidstnævnte fandt man profetier om Kristus, men kunne tillige genbruge de jødiske salmer i den kristne gudstjeneste (som endnu i dag i den romerskkatolske og i den anglikanske
salmerne i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. I 1564 og 1565 udgav han to firestemmige samlinger med alle 150 salmer til brug for den reformerte kirke. Salmerne er gendigtede på fransk i rimet og strofisk form, og hertil er
Salmernes Bog i Det Gamle Testamente med antifoner, en kort læsning med responsorium og Marias lovsang, Magnificat, med antifon. Vesper er den tidebøn, der har været genstand for størst opmærksomhed, hvilket er årsagen til, at såvel salmerne, især til søndagen
salmerne i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente er et tidligt vidnesbyrd om. I templet, som ødelagdes år 70, og ved hoffet virkede professionelle sangere og instrumentalister. I synagogen blev kantoren (hazzan) leder af bønnen og traditionsbæreren, mens musikken blev
Salmernes Bog, fungerer Israels konge, "David", som syndebuk og triumfator i en kulthandling. Han er trængt af sine fjender, døden er nær, og riget er ved at gå under, men så vender teksten eller kulthandlingen, og kongen genindsættes i sine
Salmernes Bog og evangelierne, samt skrifter af kirkefædrene, især Augustin og Hieronymus, ligger meget ofte som en naturlig klangbund for middelalderlige forfattere, både form- og indholdsmæssigt. Hertil kommer en vedvarende dyrkelse af de romerske klassikere, særligt Vergil, Horats, Lucan og
sin død. For Anselm fra Laon og hans efterfølger, broderen Radulf fra Laon, er teologiens opgave at udlægge Bibelen og behandle de spørgsmål, Skriften umiddelbart rejser. Anselm forfattede kommentarer til Salmernes Bog, Johannesevangeliet og de paulinske breve; se Glossa Ordinaria.