Saddam Hussein
Saddam Hussein var en irakisk officer og politiker, som var Iraks præsident fra 1979 til 2003. I 1980'erne og 1990'erne var han en af verdens mest frygtede diktatorer, og han førte Irak ud i langvarige og dyre krige
Saddam Hussein var en irakisk officer og politiker, som var Iraks præsident fra 1979 til 2003. I 1980'erne og 1990'erne var han en af verdens mest frygtede diktatorer, og han førte Irak ud i langvarige og dyre krige
Saddam Hussein I 1979 afløste Saddam Hussein Hasan al-Bakr som præsident. Da Irak året efter indledte et militært angreb mod Iran, blev det indledningen til den otte år lange Iransk-irakiske Krig. Krigen var i perioder meget omfattende og
Saddam Husseins regime i Irak. Argumenter for angrebet Blandt argumenterne var, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben og udgjorde en trussel mod USA's sikkerhed, samt at han havde forbindelser til terrororganisationen al-Qaeda. På trods af at det ikke lykkedes
Saddam Husseins fald har man gjort en stor indsats for at genetablere vådområderne. Det er dog fortsat truet pga. omfattende dæmningsbyggeri og kunstvandingsanlæg længere oppe af floderne. Befolkning Iraks befolkning blev i 1987 opgjort til 16,3 mio. indb., og
Saddam Hussein-tro militser. Alliancens tab under invasionen (122 amerikanske og 33 britiske faldne) skyldtes derfor i hovedsagen egen ild og færdselsulykker. Med Baghdads fald den 9/4 brød Saddam Husseins regime sammen, og den 1/5 erklærede USA's præsident Bush
Saddam Hussein. Ali Hassan al-Majid var en af Saddam Husseins nærmeste medarbejdere og fungerede bl.a. som forsvarsminister og indenrigsminister samt som chef for sikkerhedstjenesten. Han havde ansvaret for al-Anfal-offensiven, nedkæmpelsen af de irakiske kurdere i 1988; her
Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben som årsag til parlamentets beslutning om at gå i krig mod Irak. Gilligan påstod bl.a. med baggrund i et interview med en centralt placeret kilde, at regeringen vidste, at Saddam Hussein ikke var i stand til at
Saddam Hussein efter den første Golfkrig. Jalal al-Talabani samarbejdede med de amerikanske tropper, da USA invaderede Irak i 2003 (se Irakkrigen), og i april 2005 blev han Iraks første præsident i overgangsregeringen efter Saddam Husseins fald og den allierede
Saddam Husseins regime i Irak var mange mennesker presset til at flygte fra disse lande. Terrorangrebet på USA 11. september 2001 blev indledningen til væsentlige ændringer i netop disse to lande. Taleban blev væltet af magten i 2002, og Saddam
Saddam Hussein i 1991, og hans moské i al-Najaf blev lukket af myndighederne i 1994. Han forblev i Irak på trods af regimets forfølgelse af ham selv og andre ledende shiamuslimer; drabet på ayatollah Mohammad Sadeq al-Sadr i