Sabine Ø
Sabine Ø, ø nordøst for Daneborg i Nordøstgrønland; 156 km2, ubeboet. Øen ligger i et af de vigtige og sårbare kystområder inden for Nationalparken i Nord- og Østgrønland. Øen er opkaldt efter den britiske geofysiker E. Sabine.
Sabine Ø, ø nordøst for Daneborg i Nordøstgrønland; 156 km2, ubeboet. Øen ligger i et af de vigtige og sårbare kystområder inden for Nationalparken i Nord- og Østgrønland. Øen er opkaldt efter den britiske geofysiker E. Sabine.
at foretage pendulmålinger og oprette magnetiske stationer rundt om i verden. I 1823 foretog han således sammen med D.C. Clavering en ekspedition til Nordnorge, Svalbard og Nordøstgrønland, hvor Sabine foretog pendulmålinger på den nuværende Sabine Ø, den største af Pendulumøerne.
Sabine Ø, og herfra foretog Koldewey og østrigeren Julius Payer bl.a. en rejse i foråret 1870 op til Kap Bismarck på 77° n.br., hvorved de nåede længere mod nord langs den grønlandske østkyst, end det var lykkedes nogen europæer før
Sabine Ø ved Grønlands østkyst, hvorfra Koldewey i 1870 nåede op til Germania Land, dvs. nordligere end nogen anden før ham. Øerne Store og Lille Koldewey er opkaldt efter ham. Læs mere i Den Store Danske Germania- og Hansa-ekspeditionen
Sabine Ø (1929) og Kong Oscars Fjord (1930). Ekspeditionerne, der var finansieret ved en kombination af statsstøtte og betydelige private midler, var særdeles udbytterige. Treårsekspeditionen, 1931-1934 Treårsekspedition i 1931-934 havde nogenlunde samme destination som skibsekspeditionerne (Kong Christian den
Sabine længere nordpå og traf på Clavering Ø en hidtil ukendt inuitstamme, der uddøde senere i århundredet. Den utilgængelige Blosseville Kyst mellem Ammassalik og Scoresbysund blev kortlagt af G.C. Amdrup og Ejnar Mikkelsen 1898-1900 i Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland
Sabine foretog en ekspedition til Nordnorge, Svalbard og Østgrønland. På Grønlands østkyst mødte de en lille gruppe inuitter, der var indvandret til Grønland fra Canada og i århundreder havde levet i Nord- og Nordøstgrønland, men som senere uddøde. Selvom der er mange eksempler på ruiner m.m. efter inuit i Nordøstgrønland
(Trap Grønland)
Sabine længere nordpå og blev på Clavering Ø mødt af en hidtil ukendt inuitstamme. Kortlægningen 1875-1913 I 1875-76 lykkedes det en britisk ekspedition under George Nares at nå helt ud i Det Nordlige Ishav og kortlægge den østlige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sabine øen og 1930 til egnen mellem denne ø og Kong Oscars fjord. Disse meget udbytterige ekspeditioner, hvortil det også lykkedes Lauge Koch at skaffe betydelige private midler, blev fortsat med den omfattende treårsekspedition til Christian 10.s Land 1931–34 som
(Dansk Biografisk Leksikon)
ø på ca. 671/3° n.br. stoppedes al videre fremtrængen af isen. Den berejste strækning blev kortlagt og undersøgt naturvidenskabeligt. Der konstateredes tidligere eskimoisk bebyggelse, og ved Nûgalik fandtes i en husruin ligene af ca. 30 mennesker der syntes omkommet ved en katastrofe af forholdsvis ny dato. Herfra medbragtes et meget