Rue de Rivoli
Rue de Rivoli, gade i Paris' centrum nord for Seinen mellem Place de la Concorde og Saint-Paul. Den udgør en del af byens øst-vest-gående hovedakse og blev anlagt 1802-35. Den vestlige del langs Les Tuileries og
Rue de Rivoli, gade i Paris' centrum nord for Seinen mellem Place de la Concorde og Saint-Paul. Den udgør en del af byens øst-vest-gående hovedakse og blev anlagt 1802-35. Den vestlige del langs Les Tuileries og
Rue Saint-Martin — Rue Saint-Jacques, som på højre bred krydser Paris' øst-vest-hovedakse Rue Saint-Antoine — Rue de Rivoli — Champs-Élysées — La Défense. Omkring dette kryds ligger de nordlige centrale bydele, som ikke har en skarp ydergrænse. De
Rue de Rivoli i Paris ... Læs videre om fransk empirearkitektur. Historicisme Ligesom i andre europæiske lande kan den franske arkitektur i hovedparten af 1800-t. betegnes som historicistisk. I et hovedværk som katedralen i Marseille (1845-93) kombinerede arkitekten Léon
Rue de Rivoli i Paris. Med byplanprojektet, der omfattede den store triumfbue (1806-36) af J.F. Chalgrin og aksen over Concordepladsen mellem Palais Bourbon (Nationalforsamlingen) og den nye Madeleinekirke (1806-42) af Pierre Vignon, videreførtes de store akse- og pladsanlæg
Rue de Rivoli vidner om samt nye broer og en kanal, som ledte vand ind fra floden Ourcq til centrum. I 1832 ramtes byen, hvis hygiejneforhold var dårlige, af en stor koleraepidemi. Industrialiseringen tog fart i 1830'erne med en
Rue de Rivoli (fra 1806) samt restaurerede og udvidede Louvre (fra 1802), alt i Paris. Gennem publikationer som Recueil de décorations intérieures (1812) fik de begge stor betydning som skabere af empirestilen, især på kunsthåndværkets område. Læs mere i Den