Rosshavet
Rosshavet er et havområde, der fra det sydlige Stillehav danner en stor bugt på Antarktis' fastland; havet har et areal på ca. 1 mio. km2. Farvandet er ret lavvandet, mellem 300 og 1000 m, og en stor planktonproduktion danner grundlaget
Rosshavet er et havområde, der fra det sydlige Stillehav danner en stor bugt på Antarktis' fastland; havet har et areal på ca. 1 mio. km2. Farvandet er ret lavvandet, mellem 300 og 1000 m, og en stor planktonproduktion danner grundlaget
Rosshavet i vest. Højeste punkt er at finde i Vinsonmassivet med en højde af 5140 m. Skønt bjergrigt er det antarktiske kontinents landmasser relativt lavtliggende, men overfladen er som helhed højtliggende pga. det tykke isdække. Isen dækker 98 % af kontinentet
Rosshavet; selv nåede han med slæde 82°17' sydlig bredde. I 1909 manglede Ernest Shackleton kun 156 km for at nå Sydpolen. Dette tilskyndede Scott til at forsøge at nå den som den første. Det lykkedes Scott i 1910 at
Ross Ice Shelf, flydende iskappe, der dækker en stor del af Rosshavet i Antarktis; 1/2 mio. km2, verdens største isshelf. Flere videnskabelige stationer ligger ved shelfen.
den vestlige del af Rosshavet i Antarktis. Øen ligger omkranset af fast is og er af vulkansk oprindelse. Den rummer flere forskningsstationer, som bl.a. studerer de to vulkaner Mount Terror (3287 m) og den endnu aktive Mount Erebus (3794 m).
Rosshavet. Det indre er bjergrigt med Mt. Lister (4025 m) og Admiralty Mountains (4183 m). Området blev opdaget 1841 af en britisk ekspedition under ledelse af John Ross og senere udforsket af E.H. Shackleton i 1909. Der findes flere forskningsstationer