Romerbrevet
Romerbrevet, det mest betydningsfulde af apostlen Paulus' breve; se de paulinske breve.
Romerbrevet, det mest betydningsfulde af apostlen Paulus' breve; se de paulinske breve.
Romerbrevet, 1. og 2. Korintherbrev, Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet, 1. og 2. Thessalonikerbrev, 1. og 2. Timotheusbrev, Titusbrevet og Filemonbrevet. Rækkefølgen er ikke kronologisk, og ægtheden er tvivlsom, hvad angår 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet (de såkaldte pastoralbreve), ligesom
Gerninger, 18,18-27). Ægteparret husede menigheder hhv. i Korinth og, hvis Romerbrevet kapitel 16 er en oprindelig del af brevet, i Rom (1. Korintherbrev, 16,19 og Romerbrevet, 16,3-5). Læs mere i Den Store Danske paulinske breve
Romerbrevet, 3,24; Kolossenserbrevet, 1,14; Hebræerbrevet, 9,12.15; 1. Petersbrev 1,18), og forløsningen gælder ikke Israel alene, men alle mennesker. Der kan også tales om forløsning som en fremtidig begivenhed (Efeserbrevet, 1,14; 4,30), der falder sammen
Romerbrevets kap. 5 har den franske filosof Paul Ricoeur peget på, at mens syndens logik siger: lige for lige (gengældelsens lov), hævder håbets logik: så meget mere kommer der ud af så meget mindre! Håbet etablerer "overflodens lovmæssighed" i verden
Romerbrevet (Rom.) Første Korintherbrev (1. Kor.) Andet Korintherbrev (2. Kor.) Galaterbrevet (Gal.) Efeserbrevet (Ef.) Filipperbrevet (Fil.) Kolossenserbrevet (Kol.) Første Thessalonikerbrev (1. Thess.) Andet Thessalonikerbrev (2. Thess.) Første Timotheusbrev (1. Tim.) Andet Timotheusbrev (2. Tim.) Titusbrevet (Tit.) Filemonbrevet (Filem.) Hebræerbrevet (Hebr
spørgsmålet om den teologiske betydning af den historiske Jesus og satte dermed en dagsorden for årtier. Han havde også stor indflydelse som Paulus-fortolker, bl.a. ved sin kommentar til Romerbrevet (1973). Som politisk stærkt venstreorienteret var Käsemann en kontroversiel skikkelse.
Romerbrev og Galaterbrev gav ham et syn på evangeliet, der afveg stærkt fra, hvad han havde lært under sit teologiske studium. Fra 1515 gik han åbenlyst til angreb på den skolastiske teologi, som han helst så fordrevet fra universitetet til
gr. parainesis 'formaning'), teologisk betegnelse for de formanende afsnit i NT, især i Paulus' breve, hvor parænesen i reglen udgør en hoveddel (fx Romerbrevet, kap. 12-15). Parænese kan enten være konkret foranlediget eller af almen karakter (fx i Jakobsbrevet).
den første evangeliske dogmatik, hans kommentar til Romerbrevet (1532) samt Den Augsburgske Bekendelse (1530) og forsvarsskriftet for denne. En samlet videnskabelig udgave af Philipp Melanchthons værker er under udgivelse; alene de bevarede dele af brevvekslingen omfatter mere end 9000 numre.