Rigsforsamling
Rigsforsamling, se Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Rigsforsamling, se Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Rigsforsamling, forsamling, som behandlede og vedtog Junigrundloven af 1849. Efter systemskiftet 22.3.1848 ophævede det nydannede Martsministerium Frederik 7.s forfatningsreskript af 28. januar og indkaldte stænderforsamlingerne, som vedtog en valglov for en Grundlovgivende Rigsforsamling. Loven gav valgret til "uberygtede" mænd
Det estiske parlament, Riigikogu, har 101 medlemmer, som vælges ved forholdstalsvalg. Parlamentets præsidium Præsidiet består af formanden og to næstformænd, der vælges for et år ad gangen. Parlamentsformanden, der er næst i statsrækkefølgen efter præsidenten, vælges ved et simpelt flertal
Rigsforsamling og fremsatte mange kritiske bemærkninger, som han sammenfattede i et omfattende værk, Prøvelse af de Rigsforsamlingen forelagte Udkast til en Grundlov og en Valglov (1849). Ved den endelige afstemning om Grundloven (Junigrundloven) og om en valglov, der indførte almindelig
rigsforsamling i middelalderen. Danehoffets funktion På danehofferne mødtes kongen med "Rigets bedste mænd" — bisper, fyrster, rigsembedsmænd og særlig fremtrædende herremænd — samt andre. Forsamlingen havde lovgivende, dømmende og politiske funktioner, men skulle først og fremmest begrænse kongens magt. Danehoffets historie Danehof
Rigsforsamling var i april-maj 1814 samlet i den gamle hovedbygning på jernværket Eidsvold Værk og vedtog her den 17. maj 1814 den norske grundlov, Eidsvollforfatningen. Fra 1794 var Eidsvold Værk ejet af Carsten Anker, som imidlertid gik konkurs i
rigsforsamling i Vordingborg i 1241 med samtykke af rigets stormænd og biskopper. Det har været diskuteret, om Jyske Lov var tænkt som en rigslov (se rigslovgivning), idet loven ud over at være givet på en rigsforsamling indeholder almindelige statsretlige principper
Rigsforsamling, udarbejdede forslaget til Junigrundloven og udstedte love om pressefrihed, husmænds kår og almindelig værnepligt. Fald Martsministeriet så efterhånden en deling af Slesvig som det mindste onde, hvilket gjorde det upopulært blandt både tilhængere af Helstaten og tilhængere af Ejderpolitikken
rigsforsamling eller få gejstlige og verdslige stormænd, "rigets bedste mænd" (meliores regni). Efterhånden blev nogle mænd knyttet snævert til kongen som hans rådgivere; men fra 1200-t.s slutning kaldtes de kongens og rigets rådgivere. Det kongelige råd havde således udviklet
rigsforsamling (se zemskij sobor) at enes om en tronkandidat, den unge, personligt svage Mikhail Romanov, søn af den politisk stærke metropolit, fra 1619 patriark Filaret. Dette gav det nye dynasti kirkens velsignelse og støtte. I en europæisk sammenhæng var det