Retten i Første Instans
Retten i Første Instans var indtil 2007 navnet på domstolen Den Europæiske Unions Ret, i kort form kaldet Retten. Læs mere i Den Store Danske Den Europæiske Unions Ret
Retten i Første Instans var indtil 2007 navnet på domstolen Den Europæiske Unions Ret, i kort form kaldet Retten. Læs mere i Den Store Danske Den Europæiske Unions Ret
er en domstol i EU, som træffer afgørelse i sager, der er anlagt af borgere eller virksomheder, dvs. navnlig konkurrencesager og statsstøttesager. Sager anlagt af medlemsstaterne mod EU-Kommissionen behandles også af Den Europæiske Unions Ret. Læs mere i Den
Retten i Første Instans (siden 2007 benævnt Den Europæiske Unions Ret, i kort form Retten) for at lette arbejdspresset på Domstolen. Retten tager sig mest af sager om konkurrenceret, statsstøtte, handel, landbrug, mv. Sagstyper EU-Domstolen dømmer i forskellige typer
Retten i Første Instans). Domstolen har enekompetence til i sidste ende at fortolke Traktaten og afledet ret vedtaget i medfør heraf, og retsplejen er obligatorisk. En medlemsstat kan ikke undslå sig for EU-Domstolens kompetence til at fastslå, hvad der
Retten i Første Instans (nu Den Europæiske Unions Ret) samt adgang til at etablere nye særlige retsinstanser. Ændring af bestemmelsen om sanktioner over for medlemslande, der overtræder menneskerettighederne. Ændring af reglerne for det forsvarspolitiske samarbejde i lyset af WEU-Traktatens
retten. Skriftvekslingen består i første instans altid af stævning og svarskrift, medmindre sagsøgte udebliver. Retten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter. Skriftvekslingen har kun betydning som en forberedelse af hovedforhandlingen, og ved sagens afgørelse kan retten kun lægge
retten, hvorved den fik vetoret over for fagligt ukvalificerede. I 1791 overlod kongen afgørelsen i enhver retssag til Højesterets suveræne bestemmelse bortset fra spørgsmålet om lovligheden af forvaltningens handlemåde. I enevældens første periode var retten i visse sager første og sidste instans
EU-Personaleretten har som første instans kompetence til at afgøre personalesager mellem EU og dets ansatte. Personaleretten er oprettet med henblik på at aflaste EU-Domstolen og Den Europæiske Unions Ret. EU-Personaleretten, der består af syv dommere, trådte i
domstolene. Endvidere er retten efter Retsplejeloven forpligtet til at mægle forlig i alle første instans-sager. Forligsmægling er ikke obligatorisk i senere instanser, men landsretten mægler ofte forlig i ankesager. Derimod sker forligsmægling i Højesteret kun undtagelsesvis. Se også dommertilkendegivelse.
de øvrige retter, 2) Chancery Division samt 3) Family Division, der virker dels som første instans i ægteskabs-, værgemåls- og adoptionssager, dels som appelinstans for afgørelser truffet af magistrates' courts. I førsteinstanssager deltager én dommer, i appelsager to eller tre.