Pythia
er navnet på Apollons præstinde, som gav orakelsvar ved helligdommen i Delfi. Læs mere i Den Store Danske Pytho
er navnet på Apollons præstinde, som gav orakelsvar ved helligdommen i Delfi. Læs mere i Den Store Danske Pytho
(Symbolleksikon)
Pythia, se sibylle.
Pythia, egentlig blot 'den pythiske', dvs. 'den delfiske', præstinde. Hendes orakelvirksomhed fandt sted en gang om måneden efter en række rituelle forberedelser, bl.a. et bad i Kastaliakilden. Derefter tog Pythia plads på den hellige trefod, som befandt sig i et
Pythia gav orakelsvar, der havde betydelig politisk indflydelse. Samlinger af orakeludtalelser af forskellig oprindelse var i omløb i antikken. Det var dunkle og flertydige tekster, som man anså for guddommeligt åbenbarede, og ved at fortolke dem i tilknytning til konkrete
Pythia er afledt. De forklaringer, man gav på ordet i antikken, er alle fælles om at betone Apollons suverænitet over stedet. Apollon havde her dræbt stedets vogter, den frygtelige drage Python, som hindrede Apollon adgangen til oraklet. Pytonslangen er opkaldt
pythia fra Delfi og Ahasverus, den evige jøde, begge udstødte og forbandede. Den sidste er hovedfigur i Ahasverus' död (1960, på dansk samme år), fra hvis middelaldermiljø lejesoldaten Tobias fører handlingen videre i Pilgrim på havet (1962, på dansk samme
(Symbolleksikon)
Pythia, et navn, der knytter hende sammen med sagnet om Apollons drab på dragen Python; ordet kan dog også være afledt af et græsk verbum, der betyder “spørge” eller “få svar”. Orakelsvarene blev nedskrevet i de såkaldte Sibyllinske Bøger, som
(Dansk Biografisk Leksikon)
Pythia til universitetets forhal, lige så besværet bliver han ved behandlingen af de store figurrige kompositioner; det viste sig allerede ved Oplæseren paa Moloen i Neapel, det viser sig igen i Ægirs Gæstebud. Dog faldt det endnu i hans lod
(Dansk Biografisk Leksikon)
Pythias i fransk tragediestil og festspillet Frode og Fingal, begge dog uden held; bedre modtagelse fik de to forklædningskomedier Negeren, 1791 med intrige bygget over Terents' Eunuchus, og Ægteskabsskolen, 1795, hans originaleste arbejde for scenen. Lige så afvekslende som C