Priamos
Kassandra og Polyxena. Homer, de græske tragikere og Vergil skildrer Priamos som en sympatisk og ordholden ældre konge, der mod sin vilje tvinges ud i en konflikt med grækerne pga. Paris' bortførelse af Helena. Efter Hektors død gik den so
Kassandra og Polyxena. Homer, de græske tragikere og Vergil skildrer Priamos som en sympatisk og ordholden ældre konge, der mod sin vilje tvinges ud i en konflikt med grækerne pga. Paris' bortførelse af Helena. Efter Hektors død gik den so
Forsoningen, 23.-24. sang (dag 28-51): Patroklos' lig brændes, og der holdes gravlege. Guderne standser Achilleus' skænding af Hektors lig, Priamos går til Achilleus og løskøber liget, og Achilleus og Priamos forsones. Læs mere i Den Store Danske iliaden Homer
Priamos og Hekabe. I modsætning til sin vege bror Paris var den tapre Hektor en værdig modstander for de græske helte i Den Trojanske Krig. Homer gør ham i Iliaden til billedet på den frygtløse soldat, den opofrende søn og
Priamos og Astyanax. Hjemvendt fra Den Trojanske Krig giftede han sig med Hermione, datter af Menelaos og Helena, og døde i Delfi, hvor man foreviste hans grav. I én version dræbte Apollon ham som hævn for hans vanhellige drab på
Priamos og Agamemnon, og ifølge traditionen var landskaberne og byerne i Hellas oprindelig styret af en basileus. I arkaiske kilder bruges ordet dog fortrinsvis om aristokratiske embedsmænd, og der kunne være mange personer med titlen basileus i hver bystat. I
Priamos af Troja bønfalder Achilleus om sin søn Hectors lig samt de runde Natten og Dagen. Også den arkaiske stil inspirerede Thorvaldsen, hvilket kom til udtryk i Håbets gudinde (1817, marmor 1829 på Schloss Tegel, Berlin) og i rekonstruktionen af
og dermed til Ganymedes, til Priamos, Hektor og Paris samt til Æneas og gennem ham stamfader til romerne, der i antikkens poetiske sprog undertiden blev kaldt dardanere. Læs mere i Den Store Danske Den Trojanske Krig Grækenland i oldtiden – religion
Priamos' skat fra Troja ca. 2300 f.v.t. og i den egyptiske kong Tutankhamons grav fra 1330'erne f.v.t. Via Kreta nåede egyptisk påvirkning til Mykene i Grækenland. Fønikierne bragte deres viden om guldsmedekunst ud i hele Middelhavsområdet, og etruskerne var
Priamos, mor til 19 børn, blandt andre Hektor, Paris og Kassandra. Hun overlevede som den eneste i sin familie Den Trojanske Krig og har siden Homers og Euripides' skildringer af hende været symbolet på den egentlige taber i enhver krig
Priamos' søn Paris under et besøg i Sparta har forført og bortført sin vært, kong Menelaos' hustru, den skønne Helena. Paris har også pådraget sig gudinderne Heras og Athenas vrede, fordi han tilkendte Afrodite førsteprisen i skønhed. Agamemnon, grækernes overanfører