folkekirken
præsterne blevet aflønnet gennem en kombination af præstegårdsdrift, tiende og andre ydelser. I 1919 fik præsterne en egentlig pensionsordning til erstatning for nådensårsordningen og enkepensionskasserne, og de variable ydelser afløstes efterhånden af faste ydelser, forløberen for den lokale kirkeskat. Præstelønninger