Plancks strålingslov
Plancks strålingslov, se Planck-fordeling.
Plancks strålingslov, se Planck-fordeling.
strålingens frekvens, og h er en ny fundamental naturkonstant, kaldet Plancks konstant. Plancks strålingslov (se Planck-fordeling) gjorde det endvidere muligt at bestemme talværdien af Boltzmanns konstant ud fra målinger på stråling; det førte til de hidtil mest præcise værdier
Plancks konstant. Planck udledte formlen i år 1900 ved tilpasning til målinger. Den er en korrektion til Rayleigh-Jeans' strålingslov fra den klassiske bølgeteori, som afviger fra Planck-fordelingen, ved at nævneren i formlen er hν/kT. Planck forklarede afvigelsen
Plancks strålingslov fra 1900, Niels Bohrs atomteori fra 1913 og Werner Heisenbergs og Erwin Schrödingers matrix- og bølgemekanik fra 1925-1926 (se atom). Kvanteteorien fra 1913-1925 betegnes ofte "den gamle kvantemekanik". Niels Bohr havde i 1913 indført stationære tilstande
stråling fra et absolut sort legeme, "hulrumsstrålingen", som dengang var vidtgående udforsket eksperimentelt. År 1900 fremsatte Max Planck imidlertid en strålingslov, som kunne forklare de eksperimentelle data, men som indeholdt et nyt, ganske "uklassisk" element. I Plancks teori for strålingen
Planck, at han kunne forklare et af fysikkens daværende paradokser ved at bryde med den klassiske fysik. I den gamle videnskab var fysiske størrelser glatte og kontinuerte. For at løse sit problem om stof og stråling antog Planck, at energi
Strålingen fra det tidlige Univers havde oprindelig en energi svarende til flere milliarder grader celsius, men den er nu blevet afkølet til –270 °C, bare 3 grader over det absolutte nulpunkt. Planck-fordeling og isotropi Strålingen følger som forudsagt af
energifordelingen i hulrumsstråling for korte bølgelængder. For disse strålingslove, der inspirerede Max Planck til at udvikle kvanteteorien for stråling, fik Wien Nobelprisen i fysik i 1911. Læs mere i Den Store Danske Wiens forskydningslov kvantemekanik Nobelprisen Eksterne links Nobelkomitéens begrundelse
strålingslov (se Planck-fordeling). Hans akustiske arbejder dannede grundlag for megen senere forskning inden for blandt andet molekylær akustik, chokbølger og binaural hørelse (hørelse med to ører). Theory of Sound benyttes stadig som håndbog i akustiske forskningslaboratorier. Lord Rayleigh var
Plancks arbejder om strålingsloven. En forudsætning for næsten alle Boltzmanns teoretiske arbejder var hans overbevisning om, at stof er opbygget af atomer eller molekyler. Mod slutningen af 1800-tallet blev denne opfattelse udsat for stærk kritik fra Ernst Mach, Wilhelm