Phobos 1 og 2
Phobos 1 og 2, sovjetiske rumsonder, se Fobos 1 og 2.
Phobos 1 og 2, sovjetiske rumsonder, se Fobos 1 og 2.
Phobos Phobos var i 1988-1989 målet for de sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2. De skulle landsætte to stationære landere og en mobil "frø". Derudover skulle Fobos 1 undersøge Phobos med en kraftig radar. Begge sonder gik tabt på
1 og 2, to sovjetiske rumsonder opsendt med det formål at studere den største marsianske måne Phobos. Planeternes stilling i 1988 var optimale for en marsflyvning, og henholdsvis 7. og 12. juli blev Fobos 1 og 2 opsendt med hver
1,3 km. Overfladen er mørk, og Deimos karakteriseres ligesom den anden marsmåne, Phobos, som en C-type asteroide, hvilket betyder, at den formodentlig er dækket af et kulchondritlignende materiale. Man mener, at asteroider af C-typen er dannet i
Phobos og Deimos, og for plutomånen Charon. Det eneste der ikke er i korrekt målestok, er Saturns ringe, der har samme tykkelse som en gammeldags lp-plade. For at gøre stien mere tilgængelig for cyklende og gående blev en strækning på ca. 1
PHOBOS var et mindre eksperiment der fokuserede på korrelationer mellem ladede partikler med lave impulser og målinger af det totale antal producerede partikler. Eksperimentet tog data frem til år 2005. Væsentlige fysikresultater RHIC og de fire instrumenter markerede en overgang til præcisions tung-ion fysik og studier af stof der
1% af Mars-jorden. Perchlorat er et oxydationsmiddel, som industrielt anvendes i for eksempel fyrværkeri og som brændstof til faststofraketter. Perchlorat er sandsynligvis forklaringen på nogle reaktioner, som blev opdaget allerede under Viking-missionerne og som havde været en gåde for Mars-forskere siden da. Perchlorat-ionerne i jorden på
Phobos. B. subtilis har i 1972 været med om bord på apollofartøjer omkring Månen og har været to år i lavt kredsløb om Jorden. Der har det vist sig, at MW01 kan tåle strålingen bedre end 168. Tre arkæer Haloarcula marismortui er halofil og findes i højsaline miljøer. Man mener
Solsystemet er fællesbetegnelse for Solen, planeterne og deres måner, asteroider, kometer, meteorider samt mikrometeorider, gas og andet interplanetarisk stof ud til en afstand af 50-100 au (se astronomisk enhed) fra Solen. Solsystemet inkluderer dermed alt det stof, som er