Pesaro
Pesaro, italiensk by ved Adriaterhavet ved floden Foglias munding 60 km NV for Ancona; 94.900 indb. (2011). Pesaro blev i 184 f.Kr. grundlagt som romersk koloni under navnet Pisaurum. Byen blev ødelagt af goterne i 400-t. e.Kr., men blev
Pesaro, italiensk by ved Adriaterhavet ved floden Foglias munding 60 km NV for Ancona; 94.900 indb. (2011). Pesaro blev i 184 f.Kr. grundlagt som romersk koloni under navnet Pisaurum. Byen blev ødelagt af goterne i 400-t. e.Kr., men blev
Pesaro-tavlen, som viser medlemmer af Pesaro-familien, der af Sankt Peter og Frans af Assisi præsenteres for Jomfru Maria og Jesusbarnet, som de takker for sejren over tyrkerne i 1502. Det er højrenæssancens mest fornyende billede i Venedig ved
Pesaro; 15.600 indbyggere (2010). Byen, der er ærkebispesæde, er anlagt på en 485 meter høj bakkekam og befæstet med en bymur. Slægten Montefeltros imponerende renæssancepalads, Palazzo Ducale er centrum i den endnu intakte middelalderlige bydel med snævre, stejle gader. Her
Pesaro og Ca' Rezzonico (med freskoer af G.B. Tiepolo) er opført i barok af Baldassare Longhena i sidste halvdel af 1600-tallet. Palazzo Grassi fra midten af 1700-tallet blev i 1984 købt af Fiat, restaureret og indrettet til store
byen med paladser og kirker i en særlig venetiansk barokstil, påvirket af Andrea Palladio. Baldassare Longhenas hovedværk er den store kuppelkirke Santa Maria della Salute (1631-87) ved indsejlingen til Canal Grande. Blandt paladserne er Palazzo Pesaro og Palazzo Rezzonico.
Pesaro, 1994) og Rejsen til Reims (Helsinki, 2003). Ud over sit teaterarbejde er Fo forfatter til en række kunstbøger, bl.a. en bog om Caravaggio (2005). I 2004 udgav han sine erindringer, Il paese dei mezaràt (på dansk Flagermusenes landsby, 2004). En
af en manieristisk figurproportionering og en kontrastrig lys- og farvesætning, fx Gravlæggelsen (ca. 1522, National Gallery, London). Efter 1530 udførte Dosso Dossi sammen med sin bror Battista Dossi (ca. 1497-1548) en række freskodekorationer i bl.a. Villa Imperiale ved Pesaro.
Pesaro og Senigallia og overdrog dem til pavedømmet under navnet Romagna. Byerne i hele regionen, dvs. Bologna, Ferrara, Modena, Parma mfl., opbyggede i middelalderen selvstændige bykommuner, hvoraf flere fra 1400-t. udviklede sig til små fyrstendømmer. Først fra ca. 1500 søgte
Pesaro og i Bologna, hvor han skrev sin første opera som 16-årig. Gioacchino Rossinis tidligste værker var succesrige buffooperaer, men kendt blev han først med den heroiske Tancredi, den komiske L'Italiana in Algeri (Italienerinden i Algier, begge 1813) og
hofkunstner for fødebyens herskerslægter Montefeltro og della Rovere, afbrudt af ophold i Mantova og Rom. Han arbejdede både som freskomaler, designer af teaterkulisser, festdekorationer m.m. og som arkitekt. I Villa Imperiale ved Pesaro forenede Girolamo Genga arkitektur og illusionistisk rumudsmykning.