Pasifaë
er i græsk mytologi dronning i Knossos, gift med kong Minos; se også Daidalos. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi
er i græsk mytologi dronning i Knossos, gift med kong Minos; se også Daidalos. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi
Pasifaë, der fødte ham sønnen Androgeos og døtrene Ariadne og Faidra, men som hævn lod Poseidon Pasifaë blive sygeligt forelsket i offertyren. Hun overtalte den landflygtige Daidalos, der opholdt sig ved Minos' hof, til at konstruere en kunstig ko af
Theseus fangede den og bragte den til Athen. Ifølge nogle græske mytologer er den identisk med den tyr, som Minos' hustru Pasifaë parrede sig med, hvorefter hun nedkom med Minotauros. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi
Pasifaë, som lod en tyr bespringe sig. Dobbeltvæsenet optræder på seglsten fra ca. 1700-1100 f.v.t., dog uden nogen klar kultisk eller mytologisk sammenhæng. Minotauros var et populært motiv i antikkens kunst, hvor han oftest ses med tyrehoved og menneskekrop
Pasifaë, Herakles' 7. arbejde Vandmanden Ganymedes, Deukalion, Kekrops Vædderen Frixos og Helle Vægten Justitias vægt; grækerne kendte dog Vægten som Skorpionens kløer Ørnen Prometheus, Herakles Nye stjernebilleder De første af de nye stjernebilleder blev dannet i slutningen af 1500-tallet
(Symbolleksikon)
Pasifaë efter samleje med en tyr. Den blev spærret inde i labyrinten i Knossos på Kreta og dræbt af Theseus, som Ariadne hjalp ud af labyrinten ved hjælp af et garnnøgle. Disse motiver fra den såkaldte minoiske sagnkreds er ofte