Pas de Calais
Pas de Calais, se Doverstrædet.
Pas de Calais, se Doverstrædet.
Pas-de-Calais og Nord. I 2016 blev regionen lagt sammen med Picardie i Nord-Pas-de-Calais-Picardie med departementerne Aisne, Nord, Oise, Pas-de-Calais og Somme; ca. 6 mio. indb. Regionens hovedstad og dominerende center er Lille
Pas-de-Calais-Picardie består af departementerne Aisne, Nord, Oise, Pas-de-Calais og Somme, og regionshovedstaden er Lille. Regionen blev oprettet 2016 ved sammenlægning af de tidligere administrative regioner Nord-Pas-de-Calais og Picardie. Se Nord-Pas-de
Pas-de-Calais i storregionen Nord-Pas-de-Calais-Picardie med ca. 6 mio. indb. Terrænet er lavt (under 250 m), jævnt og småbakket og udgøres af plateauer med god agerjord på sedimentære bjergarter, især kalk, overlejret af et tykt
Pas-de-Calais-Picardie Lille 6 31.814 Normandie Rouen 3,3 29.907 Pays de la Loire Nantes 3,7 32.082 Provence-Alpes-Côte d'Azur Marseille 5 31.400 D.O.M. Départements d'outre-mer (Departementer uden for Europæisk Frankrig) Fransk Guyana
Calais (fr. Pas de Calais), betegnelse for den østligste og smalleste del af Den Engelske Kanal. Strædet er 30-40 km bredt og 35-55 m dybt. Det har et kraftigt tidevand (ca. 7 m) og stærk strøm, der vanskeliggør
Pas-de-Calais samt servicecenter for egnen Artois. Byen rummer især omkring de to centrale pladser mange bygninger fra renæssancen og barokken samt et sengotisk rådhus fra 1500-t. med et 75 m højt tårn. Disse bygninger er genopført efter
Pas-de-Calais med Arras som hovedby. Geologisk består Artois af kridt dækket af frugtbart løss. Den sydlige del er et landbrugsområde med servicebyer. Den nordlige del af egnen rummer en udløber af det nordfransk-sydbelgiske kulområde, hvor minedriften i
er et landskab i det franske departement Pas de Calais. Området er kendt pga. Sporeslaget, hvor englænderne og kejser Maximilian 1. den 16. august 1513 besejrede franskmændene.
Pas-de-Calais-Picardie; byen har et blomstrende handels-, finans- og kulturliv og gode trafikale forbindelser. Lille har desuden en af Frankrigs største flodhavne. Pga. tilbagegang siden 1960'erne for byens tekstilindustri, der i 1800-t. var blevet en af