Debye-længde
Debye-længde, (efter P. Debye), karakteristisk længde for et plasma, idet en samling ladede partikler kun kaldes et plasma, hvis den er mange Debye-længder stor.
Debye-længde, (efter P. Debye), karakteristisk længde for et plasma, idet en samling ladede partikler kun kaldes et plasma, hvis den er mange Debye-længder stor.
Debye-Hückels teori, i den fysiske kemi en teori for stærke elektrolytopløsninger, fremsat af P. Debye og E. Hückel i 1923. Visse opløsningsmidler, fx vand, er i stand til at nedbryde iongitteret af et salt, således at saltet opløses i
P. Debye og W. Hückel fremsatte teorien herfor. En udløber af Brønsteds arbejde med saltopløsninger er hans syre-base-definition fra 1923, som stadig har stor betydning. Fra midten af 1930'erne arbejdede han med en ny formulering af termodynamikken
P. Debye og E. Hückel udviklet en teori for opløsningers elektriske ledningsevne. Lars Onsager påviste fejl og mangler ved denne teori og udledte i 1927 en mere dækkende formel, Onsagers ligning. I 1928 emigrerede Onsager til USA, hvor han blev
Debye sammen med P. Scherrer en metode til strukturanalyse af krystallinske pulvere. Peter Debyes arbejde om elektrolytisk dissociation og elektrolytteori blev publiceret i 1923 og er kendt under navnet Debye-Hückels teori. For sit videnskabelige arbejde modtog han nobelprisen i
P. Murphy (USA) 1935 James Chadwick (Storbritannien) Frédéric Joliot-Curie og Irène Joliot-Curie (Frankrig) Hans Spemann (Tyskland) 1936 Victor F. Hess (Østrig) og Carl D. Anderson (USA) Peter Debye (Holland) Sir Henry H. Dale (Storbritannien) og Otto Loewi (Østrig
Nobelprisen er verdens mest eftertragtede og prestigefyldte civile hædersbevisning. Den blev indstiftet af den svenske kemiker Alfred Nobel og uddelt første gang i 1901. Prismodtagerne i kemi udpeges af Kungliga vetenskapsakademien. Prisen uddeles hvert år i Stockholm på Nobels dødsdag
(Dansk Biografisk Leksikon)
P. Debye og E. Hückel samtidig udledte ad teoretisk vej. Disse arbejder vakte så stor international interesse at talrige udenlandske kemikere, navnlig amerikanske og engelske, søgte til B.s institut for at studere under hans vejledning (C. V. King, N. J
(Dansk Biografisk Leksikon)
P. Debye fremsatte hypoteser. Fra dette tidspunkt var Linderstrøm-Lang fanget af videnskaben. Allerede næste år publicerede han på grundlag af Debye-Hückel's nye elektrolytteori et arbejde der er blevet en klassiker. Titlen var "On the ionization of Proteins
(Dansk Biografisk Leksikon)
P. Debye nylig havde grundlagt. For dette erhvervede han 1928 doktorgraden ved Kbh.s univ. for afhandlingen Studies of Dipole-Moment. Med dette og andre arbejder placerede han sig i forreste række i denne specielle forskning. Men efter nogen tid gik