Päijänne
Päijänne, sø i det sydlige Finland; 1100 km2, en af landets største. Den langstrakte sø strækker sig over 150 km mod nord fra byen Lahti og rummer mange øer. I den sydlige del er nogle udlagt til nationalparken Päijänne; høje
Päijänne, sø i det sydlige Finland; 1100 km2, en af landets største. Den langstrakte sø strækker sig over 150 km mod nord fra byen Lahti og rummer mange øer. I den sydlige del er nogle udlagt til nationalparken Päijänne; høje
Päijänne i et ret tætbefolket og industrialiseret område. Lenets nordlige kommuner var tyndtbefolkede og præget af afvandring. 5% af arealet var opdyrket, mens 82% var skov; flere byer havde meget store træ- og papirindustrier, bl.a. Kaipola ved vestbredden af Päijänne
Päijänne-Tavastland, ligger på Salpausselkä-åsen, der afgrænser det indre søsystem mod syd. Langs denne foregår en stor del af den øst-vest-gående vej- og jernbanetrafik, hvilket med åbningen af banen til Sankt Petersborg (1869) og kanalen til søen
Päijänne og Inari. I forhold til landets størrelse har Finland flere søer end noget andet land i verden. I søerne findes over 98.000 øer større end 100 m2. Indlandsisens kolossale vægt trykkede underlaget ned, og efter isens bortsmeltning har landet
Päijännes søsystem med en central bygd fra 800-t. ved det nuværende Hämeenlinna (Tavastehus). Häme fremstod fra 1000-t. som en politisk faktor i forhold til karelere og Novgorod i øst, før det i 1200-t. fra vest blev indlemmet
Päijänne. Lahti ved søens sydende er et gammelt og endnu vigtigt handelscentrum. De store Salpausselkä-randmoræner løber øst-vest lige syd for byen og deler regionen i en sydlig lavtliggende land- og skovbrugsslette og et bakket, skovdækket landskab med mange
Päijänne); 1050 km2, største dybde 92 m. Søen, der har over 3000 øer, ligger 260 km nord for Polarcirklen. Inari ligger i en tektonisk sænkning med vandspejlet 119 m.o.h., hvilket er betydelig lavere end det omgivende land. Den har afløb
Päijänne; 84.400 indb. med yderligere 34.800 i Jyväskylä landkommune (2006). Byen er hovedby i Mellersta Finland og fik købstadsrettigheder i 1837; dens ældste, rudeformede byplan er især efter 2. Verdenskrig blevet indlejret i et spredt bykompleks, der strækker sig adskillige
Finlands län, vest for søen Päijänne; 15.200 indb. (2006). Byen var kendt for sin produktion af filtstøvler, men er nu helt domineret af skovbrug og træforædling. I forstaden og havnebyen Kaipola ligger en af verdens største og mest moderne papirfabrikker.
Päijänne søsystem med et areal på 37.235 km2. Med sit ringe fald og sin stabile vandføring har elven haft stor betydning for tømmerflådning. Fosser ved det nedre løb fra Kuusankoski til Anjalankoski gav grundlag for betydelige træforædlingsindustrier, og Kymijoki er