Oslo Rådhus
Oslo Rådhus er tegnet af Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson (det oprindelige projekt i 1916-1918), opført fra 1931 og indviet ved byens 900-års jubilæum i 1950. Det er bygget af beton beklædt med røde mursten; mod nord flankerer
Oslo Rådhus er tegnet af Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson (det oprindelige projekt i 1916-1918), opført fra 1931 og indviet ved byens 900-års jubilæum i 1950. Det er bygget af beton beklædt med røde mursten; mod nord flankerer
Oslo og Oslo Rådhus. I 1920'erne blev Arneberg påvirket af nyklassicismen og senere af funktionalismen, en udvikling, der afspejles i Oslo Rådhus, som Arneberg tegnede sammen med Magnus Poulsson allerede i årene 1916-1918; rådhuset blev først opført efter
Oslos omegn til samme arkitekters funktionalistiske udformning af Oslo Rådhus (1931). Den internationale funktionalisme fik flere betydelige fortolkere: Gudolf Blakstad (1893-1985) og Herman Munthe-Kaas indførte med bl.a. Odd Fellow-bygningen (1934) det modulopbyggede facadeskema, og Ove Bangs (1891-1942) kontorbygning
Oslo karakter af hovedstad. Langs denne gade byggedes bl.a. universitetet (1854) af H. Grosch, Stortingsbygningen (1866) af E.V. Langlet (1824-1898) samt Østbanestasjonen (1882) af G.A. Bull (1829-1917). Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson tegnede Oslo Rådhus (1916-1950). Under
norsk freskomaleri, både i kraft af mange monumentale udsmykninger, fx af Bergen Børs (1918-23) og Oslo Rådhus (1938-42), og i kraft af hans professorat på Kunstakademiet i Oslo 1925-46. Læs mere i Den Store Danske norsk billedkunst
Oslo 1900-1903. I årene 1914-1951 arbejdede han sammen med Arnstein Arneberg, og sammen skabte de med Telegrafbygningen (1916-1924, Oslo) og Oslo Rådhus (opført 1931-1950) en ny national stil som modtræk til 1800-t.s dragestil. Magnus Poulssons
Oslo Rådhus (Per L. Krohg, 1940). Politisk eller socialt engagement ses i mellemkrigsårene hos Arne Ekeland, Reidar Aulie og i den originale væver Hannah Ryggens arbejder. Surrealismen udvikledes bl.a. med Kai Fjell og Olav Strømme (1909-78) i 1930'erne
Hans interesse for klassiske konstruktionsprincipper ses både i staffelibilleder og i de store freskoudsmykninger i Oslo, fx i Telegrafhuset (1922), Vestre Krematoriums kapel (1932-1937) og Oslo Rådhus (1938-1950). Læs mere i Den Store Danske norsk billedkunst 1840-2010
Oslo). Samtiden anerkendte hans billeders kunstneriske kvaliteter, men de offentlige opgaver var få, sandsynligvis på grund af deres politiske indhold, der knyttede sig til kommunismen. Således blev udkastet Frihedens søstre (1937, nye versioner 1958 og 1964) til Oslo Rådhus belønnet
Oslo i 1922, men lærte mere på lange studierejser i Europa. Blandt hans mange offentlige arbejder er Sømandsmonumentet (1945-1950) i Bergen, skabt til ære for norske søfolks indsats under 2. Verdenskrig, Svanefontænen (1950) ved Oslo Rådhus samt rytterstatuen Olav