folkevise
kæmpeviserne i Danmark til blandt de yngste. En af de kendteste er visen Tor af Havsgård, en gudemyte, der er blevet til et kæmpeeventyr. Tosse-Greven har stjålet Tors hammer, og for at levere den tilbage kræver han Tors søster
kæmpeviserne i Danmark til blandt de yngste. En af de kendteste er visen Tor af Havsgård, en gudemyte, der er blevet til et kæmpeeventyr. Tosse-Greven har stjålet Tors hammer, og for at levere den tilbage kræver han Tors søster
Kæmpeviserne, til danske Mænd og Qvinder" opfordrede han i 1843-44 sammen med en af sine huslærere, litteraten Christian Sigfrid Ley (1806-1874), til, at man nedskrev de ældste viser, som stadig levede i folkemunde. I 1854 opfordrede han videre
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpeviserne". Efter skolegang på Herlufsholm blev H. sendt til udlandet hvor han 1615–17 studerede i Strasbourg, Heidelberg og Basel, og derfra rejste han 1617 til Sedan. Her tog hertugen af Bouillon sig faderligt af ham. Denne bys reformerte akademi
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kæmpeviserne, til danske Mænd og Qvinder. Heri opfordrede de til at man "bringer for Dagens Lys, hvad der længe har ligget ubemærket, ja vel endogsaa foragtet hos de Ringeste blandt Folket, men som man nu nødes til at erkjende som
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpeviserne fandt han i danske oversættelser af islandske sagaer. Hans mest yndede kvad er Ormurin langi hvor han med Snorri Sturlasons Heimskringla som kilde levende skildrer slaget ved Svolder. I Sigmundarkvæði yngra og Leivur Øssursson besynger han to af hovedpersonerne
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpevisernes skildring af middelalderens riddervæsen var god kulturhistorie. Romantikeren i ham kom dog i disse år stærkt for dagen idet han udsendte små hæfter digte, oftest dediceret til medlemmer af kongehuset, nemlig 1831 Livets Speil i Naturen, Livets Cirkel, skildret
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kæmpeviserne, Om Tydsken i vore Skoler, Om Folkeaanden, Om Tidsaanden, Om Jylland og Jyderne, Kjøbenhavneriet – og Om Kvindesagen, Arbejderspørgsmaalet og Kvindesagen, Kvindesagen som Folkesag, Kvinden som Personlighed, Kvindesagens Fortid og Fremtid. I alle disse sidste foredrag hævdede W. kvindens jævnbyrdighed
(Dansk Biografisk Leksikon)
kæmpeviserne, og han var medudgiver med Rahbek og Nyerup af de fem bind Udvalgte danske Viser fra Middelalderen, 1812–14. Han oversatte Gunlaug Ormstunges saga 1779 og Thorgrim Prude 1800. Om hans interesse for den nordiske oldtid vidner talrige artikler
(Nordisk Mytologi)
kæmpeviserne er der motiver fra den oldnordiske litteratur, både gudemyter, heltesagn og (fornaldar)sagaer. Nævnes kan visen Tor af Havsgård, der låner træk fra myten om Thor og Trym, fx har Thor i visen mistet sin hammer og udklæder sig
(Dansk litteraturs historie)
kæmpeviserne på dansk grund, men det formåede hverken Abrahamson eller hans samtidige at realisere. Først henved 250 år efter at Vedel havde udgivet sin epokegørende Hundredvisebog, kom en udgivelse, der på sin vis var – og er – lige så opsigtsvækkende som