Oligocæn
Oligocæn, geologisk epoke omfattende den yngste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; alder ca. 34-24 mio. år. Aflejringer fra Oligocæn findes i Danmark vidt udbredt i Jylland syd for Limfjorden med undtagelse af Himmerland og
Oligocæn, geologisk epoke omfattende den yngste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; alder ca. 34-24 mio. år. Aflejringer fra Oligocæn findes i Danmark vidt udbredt i Jylland syd for Limfjorden med undtagelse af Himmerland og
Oligocæn, findes i dag. Med de planteædende dinosaurers forsvinden bredte træer og buske sig, og i Paleocæn og Eocæn synes tætte, mørke skove at have været dominerende. Græsser og urter bredte sig i slutningen af Oligocæn og i Miocæn. Deres
Oligocæn (ca. 35 mio. år før nu) fårestore, tretåede arter, hvis kindtænder med undtagelse af den første havde prominente kamme til findeling af føden. Ud fra en lidt større form på over 50 kg som Miohippus opstod sent i Oligocæn
Oligocæn kendes fra Jylland under navn af Viborgformationen og Brandenleret. Aflejringerne har en mindre geografisk udbredelse end de eocæne, og de blev sandsynligvis aflejret i et mere lavvandet hav. I Sen Oligocæn og Miocæn førte floder fra det skandinaviske fastland
Oligocæn og Miocæn. Navnet henviser til iøjnefaldende indhold af glimmermineralet muskovit. Leret er som regel siltholdigt og ofte finsandet; det er mørkfarvet af organisk stof, undertiden med grønlig tone efter mineralet glaukonit. Det oligocæne glimmerler er aflejret i havet for
Oligocæn (ca. 35 mio. år), mens musegruppen med kun tre øvre og tre nedre kindtænder er repræsenteret i Sen Eocæn (ca. 40 mio. år). Den sydamerikanske marsvinegruppe kendes fra midt i Oligocæn (ca. 30 mio. år), egentlige mus og rotter
Oligocæn for ca. 35-25 mio. år siden, da en kraftig opblomstring af hvalformer fandt sted. De tidligst kendte bardehvaler (fx Llanocetus?, Aetiocetus og Mammalodon) var ligesom arkaiske tandhvaler fx squalodonter stadig i besiddelse af et differentieret tandsæt. I Danmark
Oligocæn-grænsen (33,7 mio. år før nu) i Egypten fra lokaliteten al-Fayyum. Her fandtes en rig tropisk fauna domineret af primater, deriblandt primitive typer af højere aber (parapitheciderne) samt de ældste kendte østaber (propliopitheciderne) med kun to forkindtænder
oligocæne havaflejringer i Litauen. Rav antages at være dannet for ca. 57-35 mio. år siden i skove i Østersøområdet og herfra at være skyllet ud i havet i Oligocæn. Den væsentligste del af ravet ved de danske kyster formodes
Oligocæn for ca. 40-31 mio. år siden i en kystzone, der var bevokset med tropisk regnskov. Stedet er især berømt for sine fossiler af tidlige aber, som omfatter mindst 11 slægter. Den op til 6 kg tunge Aegyptopithecus og