Ole Worm
Ole Worm var en dansk læge, rune- og oldtidsforsker. Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-1613 blev Ole Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin
Ole Worm var en dansk læge, rune- og oldtidsforsker. Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-1613 blev Ole Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, læge, runeforsker, samler. Med rette regner Århus by Ole Worm blandt sine berømte sønner. Selv var han stolt af sin fødeby der havde frembragt flere lærde mænd end nogen anden i Jylland. Ca. 1595 kom han
Ole Worm, væsentligst til brug ved hans universitetsundervisning. Ole Worm skrev selv en ræsonnerende fremstilling om samlingen i Museum Wormianum, der blev udgivet i Leiden 1655, året efter hans død. Efter Ole Worms død indgik museet i Det Kongelige Kunstkammer
Worm (1636-1707); Willums ene søn, professor Ole Worm (1667-1708), blev far til forfatteren Willum Worm, mens en anden var Sjællands biskop Christen Worm (1672-1737). Matthias Worm var farfar til leksikografen Jens Worm (1716-90). Digteren Jacob Worm
Ole Worms naturhistoriske og arkæologiske samling og med Det Kgl. Kunstkammer. Universitetet gjorde sig fra dette århundrede mere gældende med et nyt observatorium på Rundetårn, et nyt universitetsbibliotek og et anatomisk teater og museum. Caspar Bartholin blev kendt over hele
Ole Worms Museum og Det Kgl. Kunstkammer fra midt i 1600-t. I kraft af deres alder og en omfattende ekspeditionsindsats fra 1760'erne til nutiden rummer alle tre museer videnskabelige samlinger på verdensplan, fx 2,3 mio. herbarie-enheder
Ole Worm i 1500- og 1600-tallet de første beskrivelser af fortidsminder og runesten. Museum Wormianum, der blev skabt af sidstnævnte i 1650'erne, blev den første arkæologiske samling; den indgik senere i Kunstkammeret, der blev oprettet af Frederik 3. Ingen
Ole Worms museum (ca. 1620-54), Det Kgl. Kunstkammer (1651-1821) og Naturalkabinettet (1759-71). Samlingernes vækst tog for alvor til med de store ekspeditioner i 1700-t.s anden halvdel med bl.a. Forsskåls herbarium fra Arabien, J.G. Kønigs herbarium fra
Ole Worm, der alle skrev på latin. Brevromanen, dvs. en sammenhængende fortælling fortalt i en brevvekslings form, blev i 1700-t. den følsomme og moralske prosafortællings foretrukne form og foregreb 1800-t.s psykologiske roman. Samuel Richardsons tre brevromaner Pamela (1740-42), Clarissa
Ole Worms Museum); det gælder for de samlinger, der i dag indgår i Nationalmuseet, samt for Tøjhusmuseet, Rosenborgsamlingen og Statens Museum for Kunst. Orlogsmuseets historie går tilbage til 1670, da samlingen af flådens skibsmodeller blev oprettet på Holmen i København