Oluf 2.
Olav 4. Håkonsson) fra 1380. Han var søn af Håkon 6. Magnusson af Norge og Margrete 1. Valgt til konge Efter at Olufs morfar, Valdemar Atterdag, var død i 1375, blev han valgt til dansk konge på et danehof i
Olav 4. Håkonsson) fra 1380. Han var søn af Håkon 6. Magnusson af Norge og Margrete 1. Valgt til konge Efter at Olufs morfar, Valdemar Atterdag, var død i 1375, blev han valgt til dansk konge på et danehof i
var konge af Norge fra 1380 og konge af Danmark fra 1376 under navnet Oluf 2. Håkonsen.
Olav efterfulgte sin far, Haakon 7., blev delkongen Olav Magnusson kaldt Olav 4. og Olav Håkonsson Olav 5. I 1957 valgte man imidlertid at udskyde Olav Magnusson af nummerrækken med den konsekvens, at Olav Håkonsson herefter blev kaldt Olav 4
4 1730–1746 Christian 6 1746–1766 Frederik 5 1766–1808 Christian 7 1808–1814 Frederik 6 1814 Christian Frederik 1814–1818 Karl 2 1818–1844 Karl Johan 1844–1859 Oscar 1 1859–1872 Karl 4 1872–1905 Oscar 2 1905–1957 Haakon 7 1957–1991 Olav
Olav 4. som norsk konge), og dermed stod Margrete pludselig som den egentlige magthaver i både Danmark og Norge. Spørgsmålet om Skåne Den første store opgave, som Margrete stod over for, var spørgsmålet om hansestædernes besiddelse af Skåne. Ifølge Stralsundfreden
Olav Magnusson, 1099-1115, konge af Norge fra 1103; søn af Magnus 3. Barfod. Ved faderens død 1103 blev Olav valgt til konge sammen med sine halvbrødre Øystein og Sigurd Jorsalfar. Han var tidligere kendt som Olav 4.
4. den Hellige (helgen, dansk konge), Olav 2. den Hellige (norsk konge), Erasmus (helgen, biskop), Gregor 1. den Store (pave, kirkefader), Hieronymus (kirkefader, kardinal), Benedikt fra Nursia (helgen, ordensstifter), Bernhard af Clairvaux (abbed i Clairvaux), Frans af Assisi (helgen, ordensstifter
Olav den Helliges grav i Nidaros (Trondheim) og Knud 4. den Helliges grav i Sankt Albani Kirke i Odense. Pilgrimsfærd er imidlertid også almindelig inden for andre religioner, fx islam, der foreskriver, at rettroende muslimer mindst én gang i livet
4. Håkonssons initiativ. Fra samme tid stammer den ældste, nu tabte version af Morkinskinna (Det rådne håndskrift) om kongerne efter Olav den Hellige. Disse rigshistorier bygger på ældre kongesagaer, hvoraf nogle er gået tabt, fordi de blev erstattet af nye
Olav, Norges værnehelgen3] eller Martha 30 Petrus Chrysologus 31 Ignatius af Loyola august 1 Alfons Maria de'Liguori 2 Eusebius af Vercelli 4 Johannes Maria Vianney 5 Kirkevielsesfest for Santa Maria Maggiore 6 Herrens forklarelse 7 Xystus 2. og lidelsesfæller