Ny-Ålesund
Ny-Ålesund er den nordligste by på Svalbard og en af verdens nordligste bosættelser. Byen blev anlagt på vestkysten af Spitsbergen i 1916 af Kings Bay Co., som udvandt kul i afbrudte perioder frem til 1963. I 1968 oprettede Norsk
Ny-Ålesund er den nordligste by på Svalbard og en af verdens nordligste bosættelser. Byen blev anlagt på vestkysten af Spitsbergen i 1916 af Kings Bay Co., som udvandt kul i afbrudte perioder frem til 1963. I 1968 oprettede Norsk
Ny-Ålesund på Svalbard og i norsk sektor af Antarktis (Dronning Maud Land). I Tromsø samarbejder Norsk polarinstitutt med tyve andre parter i Framsenteret om forskning i nordområderne. Instituttet har udgivet en række videnskabelige publikationer, deriblandt The Place Names of
som enkelte steder er op til ti kilometer bred. Svalbards hovedstad Longyearbyen ligger ved Isfjorden; her ligger også de øvrige gamle minebyer Barentsburg og Pyramiden. Det nordligste sted hvor mennesker opholder sig over tid, er forskningsstationen Ny-Ålesund i nordvest.
Ny Ålesund, Sveagruva og Barentsburg. Der er desuden fundet mineraler, bl.a. jern, bly, kobber, zink og asbest, men ingen har endnu vist sig økonomisk rentable at bryde. Øerne er et vigtigt knudepunkt i isbjørnenes vandring fra Grønlands østkyst til Franz
Ålesund slog jugendstilen igennem sideløbende med "granitbarokkens" manifestering med tunge brudstensflader, fx Bredo Greves (1871-1931) ny hovedbygning til Norges tekniske høgskole (1916), hvor landets første arkitektskole seks år forinden var blevet oprettet. Betegnende for mellemkrigsårenes stilskift er udviklingen fra
Retskrivningsreformen i 1948 var en reform af dansk retskrivning, der blev til på initiativ af den socialdemokratiske undervisningsminister Hartvig Frisch. Den blev vedtaget den 22. marts 1948 og trådte i kraft den 1. april samme år. Reformen indeholdt tre ændringer