Notre-Dame de Paris
Notre-Dame de Paris er Paris' hovedkirke, der ligger på Île de la Cité i Seinen. Den 130 m lange, femskibede basilika er opført i unggotisk stil fra 1163 til ca. 1345. Det høje slanke kor stod færdigt i 1182, vestfacaden
Notre-Dame de Paris er Paris' hovedkirke, der ligger på Île de la Cité i Seinen. Den 130 m lange, femskibede basilika er opført i unggotisk stil fra 1163 til ca. 1345. Det høje slanke kor stod færdigt i 1182, vestfacaden
Notre-Dame, og pga. fremstillingen af champagne. Reims har universitet (fra 1962) og flodhavn. Domkirken Notre-Dame Domkirken Notre-Dame, de franske kongers kroningskirke 1223-1825, er et hovedværk i gotikkens arkitektur, en 150 m lang, treskibet basilika, opført 1211-ca
Notre-Dame de Paris i Paris (ca. 1163), Laon (efter 1170), Saint-Étienne i Bourges (1182), Notre-Dame i Chartres (ca. 1194), Rouen (1201), Reims (1211) og Amiens (1220). Eftersom bygningerne gradvis øgedes i højde, steg kravet til bedre tekniske
gallisk landsby, der senere udvikledes til kernen i Paris. Île de la Cité domineres nu af katedralen Notre-Dame de Paris samt af administrative bygninger fra 1800-tallet. Læs mere i Den Store Danske Notre-Dame de Paris Pont-Neuf
Notre-Dame i Tournai. Den franske gotik påvirkede særlig katedralbyggeriet, fx Saints-Michel-et-Gudule i Bruxelles, Tournai-katedralens gotiske kor, domkirken Sint Maarten i Utrecht og katedralen Notre-Dame i Antwerpen. Samtidig opstod en original teglstensgotik, bl.a. i Brugge
Notre-Dame, der er et af den franske højgotiks hovedmonumenter, en enestående helhed af himmelstræbende arkitektur, skulptur og glasmalerier, der skinner som ædelsten. Katedralen blev grundlagt i 1020. Efter en brand i 1194 blev den genopbygget med bevarelse af det
Notre-Dame i Chartres. Fra Île-de-France bredte den sig til det øvrige Frankrig og videre til så godt som hele Europa. Udviklingen skete i kirkeportalernes skulpturer. Søjlefigurerne, der indgik i de skolastiske teologers store billedprogrammer, var endnu underkastet
Notre-Dame de Paris (1831, dansk Notre-Dame-Kirken i Paris, 1883, 1930) med dens modsætninger mellem det hæslige og det skønne, høj og lav, er en dramatisk videreudvikling af Walter Scott og den historiske roman og det foreløbige højdepunkt
Notre Dame (1923, Klokkeren fra Notre-Dame) og som The Phantom of the Opera (1925, Operaens Hemmelighed). Hans søn Lon Chaney jr. (1906-73) fulgte i sin fars fodspor, men nåede ikke samme berømmelse. Han lavede dog en gribende præstation
læseres eneste tilgang til bøger som Klokkeren fra Notre Dame (efter Victor Hugos roman Notre-Dame de Paris fra 1831), De tre Musketerer, Moby- Dick eller Den sidste Mohikaner. De gamle blade er nu samleobjekter, men serien genudgives af Egmont.