Nordalbingen
Nordalbingen, i middelalderen de områder nord for Elben, der omfattede landskaberne Ditmarsken, Holsten og Stormarn. Med undtagelse af Ditmarsken blev området i 1100-t. indlemmet i schauenburgernes nye grevskab Holsten.
Nordalbingen, i middelalderen de områder nord for Elben, der omfattede landskaberne Ditmarsken, Holsten og Stormarn. Med undtagelse af Ditmarsken blev området i 1100-t. indlemmet i schauenburgernes nye grevskab Holsten.
Nordalbingen. Som den danske konges lensmand i Nordalbingen var Alberts vigtigste opgave at forsvare rigets sydgrænse. I sin tid som greve gav han talrige gaver til kirker og klostre i området, og han stiftede i 1211 et benediktinernonnekloster i Preetz
Nordalbingen, blev fra 843 styret af de saksiske hertuger indtil oprettelsen i 1111 af grevskabet Holsten under Adolf 1. af Schauenburg. Wagrien blev erobret og lagt til Holsten i 1130'erne. Schauenburgerne støttede de slesvigske hertuger mod Danmark, men måtte
Nordalbingen), med undertitlen Beiträge zur Heimatforschung in Schleswig-Holstein, Hamburg und Lübeck, tidsskrift udkommet siden 1923, redigeret af bl.a. lederne af museet i Flensborg W.H. Dammann (1883-1926) og Fritz Fuglsang (1897-1961) med støtte af historikeren Paul von Hedemann
(Dansk Biografisk Leksikon)
Nordalbingen. A. var den næstældste af 4 brødre og kom allerede som ung til sin morbroder hertug Valdemars hof. Da Valdemar 1202 blev konge modtog A. ridderslaget og forlenedes med Holsten, Stormarn, Vagrien og den største del af Ratzeburg. Ved
(Danmarks Oldtid)
Nordalbingen zu Anfang des 9. Jahrhunderts. Archäologisches Korrepondenzblatt 10. Mainz. Andersen, H. Hellmuth, 1984: Die Haltung Dänemarks im Jahre 983. Zeitschrift für Archäologie 18. Andersen, H. Hellmuth, 1985a: Kongegrave. Skalk 1985:4. Andersen, H. Hellmuth, 1985b: Vandt sig hele Danmark