Nordøstgrønland
Nordøstgrønland, se Nationalparken i Nord- og Østgrønland.
Nordøstgrønland, se Nationalparken i Nord- og Østgrønland.
Nordøstgrønland. Nordøstgrønlands Slædepatrulje Ved afgørelsen i den internationale domstol i Haag i 1933, der endeligt afgjorde, at Østgrønland tilhørte Danmark og ikke Norge, blev det understreget, at det var nødvendigt, at Danmark fremover på en synlig måde hævdede suveræniteten over
Nordøstgrønland, hvorunder han anlagde en station ved Kap Harald Moltke. Hans væsentligste videnskabelige indsats var konstateringen af to kulturkomplekser i Nordøstgrønland, kendt som Independence I og II, og i 1987 fandt og undersøgte han på Île de France (i 2004 omdøbt
end 300 kulturhistoriske bygninger i Nordøstgrønland samt renoveret og vedligeholdt mere end 50 af disse. Læs mere i Den Store Danske Østgrønlandsk Kompagni Østgrønlandssagen Litteratur Peter Schmidt Mikkelsen (2019). NORDØSTGRØNLAND 1908-60: Fangstmandsperioden – og dens spor i dag. Xsirius Books.
april 2001. I 2006 blev den maritime grænse mellem Nordøstgrønland og Svalbard aftalt. Eksistensen af Tobias Ø betød formentlig, at den grønlandske EEZ blev knap 900 km2 større. Læs mere i Den Store Danske Nioghalvfjerdsfjorden Nordøstgrønland Danmark-Ekspeditionen Tobias Gabrielsen
Nordøstgrønland, og i efteråret 1909 slædede man nordpå til Brønlunds grav på Lambert Land. I marts 1910 rejste Mikkelsen sammen med Iver P. Iversen (1883-1968) over Indlandsisen op til Danmark Fjordens indre, hvor de fandt Mylius-Erichsens to sidste
Nordøstgrønland fra 1906 til 1908 og allerede i 1908 publicerede han sine meteorologiske resultater herfra i disputatsen Drachen- und Fessel-Ballonaufstiege ausgeführt auf der Danmark-Expedition 1906-08; en opfølgning herpå, Thermodynamik der Atmosphäre, udkom i 1911. Sammen med J.P
Nordøstgrønland mellem Antarctica Bugt og Ingolf Fjord. Amdrup Land er ca. 35*55 km med et isfrit areal på ca. 1000 km2 og er en del al Kronprins Christians Land. Landområdet blev navngivet af Danmark-ekspeditionen 1906–1908 efter G.C
Nordøstgrønland, men som senere uddøde. Selvom der er mange eksempler på ruiner m.m. efter inuit i Nordøstgrønland, så er Claverings møde i 1823 det eneste kendte vidnesbyrd om kontakt med denne gruppe. Clavering omkom fire år senere ved et skibsforlis
Nordøstgrønland. Kommandoen er placeret i Grønnedal (Kangilinnguit) i Ivigtut Kommune. Den samlede personelstyrke er 100. Heraf er 14 knyttet til Slædepatruljen SIRIUS med hovedstationen i Daneborg i Nordøstgrønland. Flyvevåbnet udstationerer hver måned et Challenger CL-604-inspektionsfly til Kangerlussuaq (Søndre