Niue
Niue, ø i det sydlige Stillehav 2200 km NØ for New Zealand; 258 km2, 1800 indb. (2001). Øen har hjemmestyre under New Zealand, og mange niueanere er flyttet dertil; befolkningstallet er faldende. Niue er en hævet koralø med kun begrænsede
Niue, ø i det sydlige Stillehav 2200 km NØ for New Zealand; 258 km2, 1800 indb. (2001). Øen har hjemmestyre under New Zealand, og mange niueanere er flyttet dertil; befolkningstallet er faldende. Niue er en hævet koralø med kun begrænsede
Niue, Wallis og Futuna samt Samoa for ca. 3500 år siden. Derpå fulgte en senere udvandringsbølge lige efter begyndelsen af vor tidsregning fra Samoa til Marquesasøerne, hvorfra sprogene siden har spredt sig til resten af Polynesien. Tidligere blev sprogene på
Niue, ø i Stillehavet (selvstyre under New Zealand); 614 indb. (2001). Byen, der ligger langs 11/2 km kystvej på øens NV-side, blev ødelagt af orkanen Heta jan. 2004. Byen har ingen havn, så skibe ankrer op uden for koralrevet
Niue og Tokelau, som alle har hjemmestyre, og hvis indbyggere har statsborgerskab i New Zealand. Der har også været stor indvandring fra Samoa, og Auckland er den by i verden, der har flest samoanske indbyggere. Der bor kun ca. 15 indbyggere
Niue og Cookøerne har hjemmestyre under New Zealand. På de fleste polynesiske øer er manglen på jord og resurser et alvorligt problem for udviklingen af et moderne samfund. Titusinder fra Amerikansk Samoa, Tonga, Cookøerne, Tokelau, Wallis og Futuna lever permanent
var James Cooks navn for øen Niue.
Niue, anses tongansk at tilhøre den tongiske undergruppe af de polynesiske sprog. Tongansk anses for at være det mest konservative af de moderne polynesiske sprog. Det tonganske sprogs struktur Tongansk har 12 konsonantfonemer: m, p, f, v, n, t, s
(Gyldendals Teaterleksikon)
Niue, Tuvalu, Tokelau og Fiji og Øst-Polynesien med Selskabsøerne (Tahiti), Marquesas-øerne, Austral-øerne, Magareva, Tuamoto-øerne, Cook-øerne, Påskeøen, New Zealand og Hawaii. Øerne blev beboet fra ca. 1000 f.Kr. af malayer, som kom vestfra og spredte sig