Nishapur
Nishapur, ældre navn på den iranske by Neyshabur.
Nishapur, ældre navn på den iranske by Neyshabur.
Nishapur som hovedstad. Mellem 867 og 901 erobrede saffariderne fra Sistan det meste af Iran, men blev selv besejret af samaniderne (892-999), en fyrstefamilie fra Bukhara i Transoxanien. En af samanidernes tyrkiske generaler etablerede omkring 975 et selvstændigt fyrstendømme
Nishapur i Iran, et af den persiske mystiks (sufismen) store navne. Af de 114 værker, ét for hvert af Koranens kapitler, traditionen tillægger ham, er kun et fåtal ægte. Bedst kendt er Fuglenes tale, om mystikerens vej til den fuldkomne
Nishapur, Herat, Balkh og Merv; de spredte oaser udgjorde aldrig en politisk enhed. Det historiske Khorasan er i dag delt mellem Iran, Afghanistan og Turkmenistan. Fra 500-t. f.Kr. til 651 e.Kr. indgik Vestkhorasan i skiftende persiske storriger. Araberne erobrede
Nishapur. Især kendt for sin prosa-allegori Husn u dil (Skønhed og hjerte), der ganske klart er i den islamiske mystiks, sufismens ånd. Helt anderledes er Fattahis andre værker, fx Shabistan-i khiyal (1439, Fantasiens sovegemak); med sin fremtrædende allegorisering
Nishapur, som i 400-t. e.Kr. var kongelig residens. Den havde betydning under samaniderne og blev 1037 hovedstad for den første seldsjukiske hersker, Toghril Bey. Byen rummer digteren Omar Khayyams grav. Udgravninger, især foretaget af amerikanske arkæologer, har fremdraget bl.a
Nishapur. Tahirs efterkommere regerede frem til 873 reelt uafhængigt af kaliffen i Baghdad, der dog hvert år modtog tribut fra tahiriderne. Perioden under tahirderne markerer det først skridt på vejen i det østlige Irans løsrivelse fra kalifatet, en løsrivelse, der