Nippur
Nippur, oldtidsby i Babylonien ca. 150 km sydøst for Baghdad. Byen blev grundlagt før 5000 f.Kr. og var derefter beboet indtil ca. 1000 e.Kr. Disse 6000 års uafbrudt bosættelse har efterladt flere hundrede hektar med ruinhøje på 15-17 m
Nippur, oldtidsby i Babylonien ca. 150 km sydøst for Baghdad. Byen blev grundlagt før 5000 f.Kr. og var derefter beboet indtil ca. 1000 e.Kr. Disse 6000 års uafbrudt bosættelse har efterladt flere hundrede hektar med ruinhøje på 15-17 m
Nippur. Alle sumeriske bystater anerkendte hinandens guder, ligesom litteraturen, der hovedsagelig handler om guderne, var fælles for alle sumerer. Sumerisk er ved siden af oldegyptisk det ældste kendte sprog i verden; de første overleveringer stammer således allerede fra 3000 f.v.t
Nippur og Ur fungerede som selvstændige bystater. Den politiske organisation af den enkelte bystat kendes ikke i detaljer. Meget tyder på, at hver by oprindelig havde to ledere, en administrativ og religiøs leder med titlen en og en leder med
Nippur er en rigtig Tusind og én nat-fortælling, der handler om, hvordan en fattig stakkel for sine sidste penge køber en ged for at tilberede et lækkert måltid til byens borgmester. Men borgmesteren kaster manden på porten med kun
Nippur 1500 f.Kr.), Indusslettens 4000 år gamle byer er øjensynligt opført med planlagte gadenet (Mohenjo-Daro 2300-1800 f.Kr.), og i Egypten vidner byer fra Det mellemste Rige om en gennemgribende byplanlægning med dimensionering helt ned til den enkelte bygning
i det sumeriske og babyloniske pantheon. Enlil var søn af Anu og far til bl.a. Ishtar, Adad og Sin. Hans kultcenter fandtes i Nippur; kulten kan spores tilbage til før år 3000 f.Kr. og fortsatte til tiden omkring Kristi fødsel.
Nippur i Mesopotamien og i Malkata og Amarna i Egypten. I Europa kendte man i bronzealder og tidlig jernalder kun til perleproduktion, hvorefter Orientens teknik i romersk kejsertid blev udbredt over hele Romerriget og glasbægerproduktion introduceret i Mellemeuropa; fx blev
Nippur. Han blev identificeret med byguden i Lagash, Ningirsu, hvis mytologi han overtog. I modsætning til Ningirsu blev Ninurta optaget i det babyloniske panteon. Hans vigtigste aspekt er det krigeriske: Han er den, der forsvarer sumerer mod fjender og oprørere
(Dansk Biografisk Leksikon)
Nippur. Han var derudover medredaktør af det stort anlagte ordbogsarbejde, The Chicago Assyrian Dictionary indtil han 1962 modtog en kaldelse til Harvard University som professor i assyriologi. Dette universitet tildelte ham 1963 æresgraden M.A.h.c.; han virkede der indtil han gik